- Project Runeberg -  Urda, et norsk antiqvarisk-historisk Tidsskrift / Første Bind. 1837 /
142

(1837-1842) Author: Wilhelm Frimann Koren Christie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

142 Antiqvariske Excmsioner i Sogn.

deraf maa man antage, at der paa en saadan Gaard har været et Hof, Gu-
dehuus eller Afgudstempel, i Oldtiden 7). En saadan Formodning bestyrkes,
naar man paa Stedet finder Grav- og Offerhoie, Bautastene og andre Old-
tids-Monumenter, da saadanne almindeligen fandt Sted ved de hedenske Tem-
pler; Foruden saadanne Tegn paa, at der paa Gaarden Frettent har staaet et
Afgudstempel, i Nærhedeti af hvilket Folkets religiøse Følelser bød det helst at
vælge fine Begravelser, har man endnu, af Bergetts Capitels Skindbog, hvor
Gaardett kaldes baade Frettheim og Frettteim, historiske Efterretninger om, at
der paa denne Gaard indtil det 14de Aarhundred har staaet et Capel, sand-
synligviis paa samme Sted, eller i Nærheden af den Tomt, hvor det hedenfke
Offerhnus stod, da de første Befordrere af den christelige Religion klogeligen lode
Kirkerne opføre der, hvor Asgudstemplerne fordum stode.
« - Af saadanne Fælledssgsravpladse har der maaskee været- mange over hele
- Riger; men at de findes hyppigst i Bergens Stift kan for en stor Deel udledes
deraf ,- at Agerdyrkningen har senere her end andensteds taget Iordsmonnet iBe-
siddelse. Den omtalte Gravslette paa Frettems Grund vil om faa Aar ingen
Spor af Gravhoie have at fremvise, thi Eierett har isinde at ryddeden, og
lade Agre reise sig over de gamle Graves Leie. At enkelte Samlinger af
Gravminder paa et og andet Ste,d især ved Kysterne, kunne være Levninger af
Kalttp i Vikingstogt, eller som Valpladse i en almindelig Feide, at ansee, det
nægter jeg aldeles ikke. -

" 2.) Sogndals Præstegjeld. —- I Aaret 4826 saae jeg den mærke-
lige Runesteen paa Gaarden Stedje, som findes afbildet i Worms monumcu—
ea danjca. Dett har engang været lagt ind i en Bygniugsmuur, men blev
efter Sorenskriver Knagenhjelms Foranstaltning igjen tagen ud og sat paa sit
Sted. Forklaring over den og en fraWorm afvigende Udtydning vil ved en
anden Leilighed vorde Urdas Læsere meddeelt. -

Af Bautestenene paa Norenæs staae nu ikkunZ tilbage.« Den høie-
ste er 93 Alen lang, 2’k.Al bred, og–— i-Asl. tyk, tilspidset i Enden. Omkring
denne Steen findes en cirkelformtg Steensoetning, 90 Al. i Omkreds. Den

M ·· ’

s) Jeg ledes herved til at troe, at den Manrgde Grandske, der findes omkring Hofs Kirke i Viig,
sudgjere en lignende Fælledsgravplads, og- pege hen til et der i Oldtiden staaende Afgudstempet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:28:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urda/1837/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free