Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjergshulerne i Bergens Stift. 225
det Tilfælde, at Masser-tre stormede paa hinanden i modsat Retning, hvilket da
Fjeldenes Lag maatte kunne- vise. Hvsor nu ikke Vandet kan antages at have
foraarsaget Udshulingen i Bjergene·s· Kjerne, der kunne Vulkanisierne tilegne sig
Seieren, og saaledes mener jeg tilvisse, at Tilfældet har været f. Et. medsDosk
steens- og med Rønstadhulerne. Mundingen af den sidste seer i det mindste me-
get vulkanisk ud. Derimod vidner Limurshulen aabenbare for Neptunistern«e, hvil-
ket Pontoppidan forklarer 21«), og Strøm 22)— bekræftet-. Vistnok- er der: gaxca
navat lapickem» non vi, sad stope cadonckoZ men naar Man tænker paa hvad Tid
der nødvendigen maa kræves,. førend Dryppet kan faae bragt en saadan Ild-hu-
ling tilveie, og førend Vandstrommene kunde faae dannet Lismursljulens Richer
og Hvælv, saa finder man let, at Reptunisiernes System kan endnu mindre be-
staae med den Mosaiske Tidsregning, end Vulkanisternes. Selv Dyrekredsett i
Denderah kan ikke opløse denne Gaade! —-
Om Konsten har lagt noget til Naturens Værk i Hulernes Dannelse,
som den nu findes , er vanskeligt at sige, da ingen kjendelige Spor deraf ere at
seeCd Ja, der findes endog ikkun svage kjendelige Spor af nogen disse Hsulers
Afbenyttelse, Spor, mener jeg, af Menneskers Ophold eller Tilhold i samme,
sont man stundour finder i Røverb—orgetre i Tydskland, og som jeg der selv har
seet i Kuhstalls Klipperuiner i det deilige saakaldte SachsiskeSchweizE. Om end
intet andet Spor maatte kunne være at finde, saa turde dog, synes mig, nogen
Levning af Rogsod,«som Bidtte om menneskelige Væseners Tilhold i disse Bjerg-
haller, paa et eller and«et Sted i Hulerne, enten under Hvælvet eller paa Ski-
devæggene, være at seer-. thi. Ilmens Lue maatte da til forskjellige Tider have
brændt derinde. « Mett forgjæves- hasr jeg eftersogt dette i de omtalte Bergensfke
Bjerghuler. Ligesom det imidlertid ikke er usandsynligt, at Rorges allereeldste
raae Indbyggere kunne, som Troglodyter, have fundet sig vel i disse Naturens
for dem fyrstelige Hasller, og at de hen i Tiden, sadsplittede as de fra Sønden
og Østeu fremtrængende Folkeslag, have trukket sig tilbage til Bjerghulerne igjen 2«3),
· og der holdt Dug og» Disk, saaledes anseer jeg det udenfor al Tvivhat de Hu-
–) Norges naturl-. Hist. I. Part. S..77. U) Svsndmars Beskrits. 2. Patt. S. 226-
- s) R. M. Petersens Haandvog i den gam-mel—«:nordiske Geograft, 1834. Første Deel, S. 204..
29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
