Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 Bjerghulerne s; i sBergens Stsiftu
ler,- der-ligge nærved Søen, have fra- Tid til anden været besøgte og benyt:ede,
som temporairt—sTilhol—dssted» af Sofarende og Vitinger, ja som Gjetntnesteder for
Skattesog røvetGods, hvortil deres«indre Form, der endog muligen kan skylde
Menneskehænde»rz»Noget,gjorde— dem ·· ofte særdeles .tjenlige. Man behøver-til den
Ende blot at- lægge-Mærke’ti»lz·Beskrivelseti – over Dolsteenshulen, over Ronstadk
o—g—«sSkjongshulerne. De endelosesKrumningers og fast utilgjængelige Smuthuller
i den første,’ og de- inderste mørke Hvælvinger isde tvende andre Huler, der endog
maae « have-været rummeligere,—-førend Hulerne bleve Tilholdssteder for blot Qr«æg,
hvis Exkrementerx· have fyldt deres Bund til flere Fods Ho·ide, og saaledes ri- «
meligviis skjule meget af deres oprindelige Struktur, og maaskee dolgemeget, som
kunde tjene til videre Oplysning, gjorde Hulerne,»· som sagt, særdeles tjenlige for
den- forommeldte Hensigt. I Bremsnaew Huleit paa Rordmor skal der endog,
efter en Vetts Meddelelse til mig derom, være fundet paas Bunden af samme-,
slukte Brande og en Mængde Beett 24), der vidner om, at Mennesker have her
havt Tilhold.- Og nu vover jeg at gaae lige ind i Historien, for at gjøre det
Ovensagte til mere end blot Formodning? .
At der paa Maltha og paa Minorka findes Bjerghuler, som i ældre
Tider have tjent til Boliger for Mennesker, kan man læse i Armstrongs Minonc
ka, S. 223.· Og flere saadanne Exempler kunne vel sremvises fra fremmede
Lande; men jeg vil nu holde mig til Fædrelandets Historie.·- «
Saaledes fortælles der nu rigtig nokiBrandkrossa-Thartr (en Saga
fra det tiende Aarhundred), at en Mand paa Island, ved Navn Grim, af Sorg
overen brandguulstribetOxe, som han- havde mistet, foretog en Reise til Thrond-
hjem, og kom ved den Leilighed tilfældigviis til Geitersklippen, hvor han fandt
en Familie boende i en Httle, og der tillige sin savnede Oxe. Men Ulykken er,-
at P.C ZMktller 25) med kritiske Grunde gjor dette til et Eventyr, og paastaaer
overrikjobet, at man aldrig harhavtExempel paa, at RordmændiHarald Haar-
sagerss Tid-og derefter boede i Klippehuler, uden det maaskee var en enkelt Rom-
ningsmand,—’ og selv-at Saadan tosirirede sighellere etHuusi Skoven. — Imid-.
«) Dette Sidste fortæller ogsaa Kraft om Huuslie- Hulen, med Tillæg, at der sindes Menneske-
vee11. S. Krafts T..op Stat. Beskriv. over Norge, S. Deel, S 283. .
2-) Sagabibliotljek 1. S 296— 298
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
