Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa den ( scandinaviske Halvoec .: 269
Eigil ihjel, det spottende Epithet: «Jotuns Øk« 5«1), hvilket-ei-kan betyde andet-,
end at Iotunerne, ligesom endnu ssor end stor Deel Smaalændingerne, brugte Ør-
ne til Arbeidsdhr (til Kjørseler eller som’Lastdragere), hvortil de øvrige Skid-
vaanere da ,c- ligesom nu ,. maae have brugt Heste. Ørnes omtales paa mange
Steder i, Sagaerne hos Jætterne. — sz —
· Saaledes er der ingen Formodning forhaanden om »at de Steenredska-
her, vi her have beskrevet, og som ufeilbarligen have tilhørt en vild, Iagt og,
Fiskerie drivende,- Folkestamme, have været de agerbrugende eller med Fæedrivt
beskjæftigede Iotuners—Værktøi. Men Jotunern«es selv, dette storvoxne, stærke
Folk, kunne umueligen have været det svenskexNordens Urindvaanere. Ogsaa de
ere indvandrede, og have sortrængt eller underkueten anden F.olkestamme, som
maaskee meest har boet i Grotter, i Iordhvie,- i Bjerghuler, været-smaae as
, Væxt ogs svagekkzrnenxklivlige,— hscendigezog–—kloge., Denne-oprindelige nordiske Fol-
kestamme kaldes-ski–Sagaerne:s— Dværge,—;Bjergtroldkex—Trolde·. - » Men i Saga-
erne ligesom iHistorien eresdisse tvende ,,· upaatvivleligen forskjellige, Folk, Jæt-
der og Dværge, sammenblandede. Aarsagen maae være den, arsomendskjondt .
de længe have været fiendtlige mod hinanden,. ere de dog blevne Venner i den
fælles Rod, sor at de,» saameget de sormaaede,.» kunde modstaae deszindvandrede
og indtrængende germaniske Folkestammer,. hvilke behandlede dem begge som Fien- «
der 52). Men at Dvaergene (Urindvaa"nerne) forhen have havt Strid med de
indtrængende Jotuner ’er ikke at betvivle, omendskjøndt disse Træsninger ikke sy-
nes at havesværet«lige ogaabne, thi paa den ene Side træder den overlegne
knusende Styrke frem ,» og paaden anden seer man bange Svaghed og krybende
List. Just saadan var ligeledes Striden imellem Normændene og Skrællinger-
ne paa Østb·øigden i Grvnland 53)·. Det torde maaskee i dennes Henseende sor-
tjene nogen Opmærksomhed, at der blandt Almuen i det sydkige« og mellemste
Sverige endnu findes dunkle Sagn om en Strid imellem et lidet dværgagtigt
Folk og Jætter. Det er altid en listig Dværg,» eller en undersundig Dreng, som
er kommen i Hænderne paa en stærk men ensoldig Jætte,« der har i Sinde at
- 1) Sturles. Yngling. Sager xxx. ,
») Thor behandler i Sagaerne Sætter og Dværge lige ubarmhjertigt, hvor han finder dem; Men
Jætterne gjore dog stundom Modstand, hvilket Dvaergene ei formaae. " ·"
IV Reise til Ostkysten af Grenland af M. A. Graahk S. 45, 46.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
