Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27o« , Udkast til Iagtens og Fiskeriets Historie
opsluge ham, men som han altid forstaaer ved List at narre og at undflye 54).
Skulde man ei kunne formode, at der i disse Sagn er en dunkel Antydning as
de smaaevoxne, svage, hyperboreiske Urindvaaneres (Dværgenes) Stridmed de
storvoxne Iotunser (J"aetterne) paa den Tid, disse trængte ind i Landet? Antages
dette, da synes det ogsaa at være klart, at de Steenvaaben, vi have beskrevet,
have tilhort just dette smaaevoxne, ·hændige Folk, som Jotunerne traf for sig i
Sverige. Alt synes at tale for denne Mening, endog den mærkværdige Om-
stændighed, at Haandfangene Paa alle deFlintedolke, jeg har seet, ere alt for
korte til at omfattes af en almindelig Mandshaattd;" de holde ikke mere end
2; —23 Tommer 55) og ere saaledes gjorte til mindre Hænder, end Iotunernes,
Gothernes eller Sveernes. Endog de meest storvoxne Grønlændere siges at have
Hænder som Børn og Drenge 56).
Vi vende os nu fra Sagnene, om hvilke vi ikke nøiagtigen vide hvor-
Z meget der i dem er Sandhed eller Digt, tilbage til Virkeligheden — de Red-
skaber, vi have for os. Vi ansee det for at være temmelig bestemt lagt sor Da-
gen: 1) at Steenredskaberne af Flint, og de øvrige som tilligemed dem forekom-
me i vore gamle Gravhøie, Tørvemoser, o.s. ve, have tilhort et vildt med Jagt
og Fiskerie beskjæftiget, Folkeslag, samt udgjort Værktot til deres daglige Haand-
tering3 2) at dette Folkeslag har hørt-til den hyperboreiske Stamme, og 3) at
dette ved det sydlige Sveriges Kyster har sort en Levemaade, aldeles liig de nu-
vaerende Grønlænderes. —
Hvor lang Tid der er forloben siden dette Folk boede her, kan ikke
bestemmes; men Tideri kan sandsynligen ansættes til omtrent 3000 Aar 57).
m) Disse Sagm synes mig, saae nogen Mærkværdiglyed ei blot derved, at- de ligeledes sindes i Lav-
land, men isærdeleshed derved, at Lapverne sige, at det har været Mennestet (saaledes dem selv)
der har havt Strid med Jaetter. Næstetr saadanne Stallo- Sagn, som de, Lastadtus beretter
fra Laplatid (Fortsättn. af Journ. S. 462 og 468), har jeg som Barn hert i stor Mængde i
Skaane. Iatten kaldes i lappiske Sagn, Stallo eller Iatton (S. 468)- hvilket sidste unægteli-
gen er det samme som Jotttn.
Is) Jeg kjender blot en eneste Undtagelse blandt en stor Mængde, som jeg har maalt.
s-) Jsolge ngivende af Personer, som længe have opholdt sig iblandt dem. ’ «
-7) Det i Aartusinder Stationaire, som herved rober sig hos Gronlaenderne, er i vsyebologisk Hen-
seende i hoi Grad mærkværdigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
