Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om et mærkeligt Birketroeei Sogtt. 323
lagt, paa deres Visitatser at anstille·Undersøgelser, om Nogen tilbad eller offrede
til Træer; ligesom man og, iblandt de Sporgsrtiaal, som iFasten fremsattes til
de Bodfærdige, havde eet, om de vidste sig frie for at have forrettet Bønner eller
Offringer ved Traeer2’ Paverne udgave strængesForbud imod Træedyrkelse eller
Offringer ved Træer, og Gregorius den 9de lod i Aaret 4228 paa adskillige
Steder give Befalinger om at udrydde og tilintetgiøre de gamle Offersteder.
J Engeland, hvorden Druidiske Lære engang var saa almindelig, havde
man naturligviis ogsaa i lang Tid hellige Træer. Knud den Store forbød de-
res Dyrkelse sammesteds 15).
At der i Rorge, ligesaavelsom i de øvrige nordiske Lande, har existerer
saadanne hellige Træer, kan vel ikke kaldes i Tvivl. Schoning siger om Rigets
ældste Beboere, Joterne, «at de dyrkede deres Guder, uden Templer eller Bil-
leder,«paa— den frie aabne Mark, hvor de,» under Træer eller Lande, soprettede dem
Altere og bragte dem Offere. »De ansaae, af samme Aarsag, Lunde» og Træer,
Bjerge, Klipper og Stene, Søer og Vande for hellige, 2c.« 1s). Nogen positiv
Beretnirrg som enkelte saadanne Træer, som i Oldtiden have staaet paa visse be-
stemte Steder her i Riger, er mig rigtignok ikke bekjendt; men omendskjøndt Sa-
gaerne ere tause om denne Materie, synes dog Stedsnavnene paa mange Steder
i Rigets at bære Vidnesbyrd derom. Iblandt det store Antal af norske Gaarde,
som have faaet Navne efter Træer, Ask, Virk, Eeg, Gran o. fl., gives der sand-
synligen adskillige, der ere blevne opkakdte efter hellige Lande eller Træer, som
have staaet sammesteds. Til saadanne synes man medt«størst Foje at kunne hen-
føre de Gaarde, paa hvilke Kirker-endnu findes; thi det er en bekjendt Sag, at
man, ved indtrufne Forandringer i Gudsdyrkelsen, almindeligen har sørget for,
at de nye Templer eller Bedehuse ere blevne opførte paa eller i Nærheden af de
Steder, hvor Gudsdyrkelsen tilforn har været forrettet, og hvor Folket har været .
vant til at forsamles til Gudspaakaldelse, Offringer og deslige. Som Exempler
paa saadanne Gaarde vil jeg her nævne: Askevold (askvøllr) i nordre Bergen-
huus, AstJer (Askheitn, Askum) i Agers, Askim (Askheim) i Smaalehnenes og
Askse i Stavanger Amt. Det nær ved Bergen beliggende, i Fortiden meget
1-) Rome, om Druiderne, deres Væsen og Lære. S. 93
1··’-) Schetting, Norges Historie, 2 D, S. 338. 4133
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
