Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324 Om et mærkeligt Virketroee i Sogn..
bekjendte, Konge- og Høvdinge-Sæde, Ask, efter hvilket Øen, hvorpaa det ligger,
som forhen hedte Fehnring, senere er kaldet Askøen, kan formeentligen ogsaa reg-
nes herhen. Videre anføres som Erempler: Birkeland (Birkiland) i sendte
Bergenhuus, Birke, i Agershuus, Birkenes (.Birkines)’ iNedenæs, og Birkrim
iStavanger Amtz Eger (Eykheim, at Aikium) i .Budskeruds, og Ekne i søndre
Trondhjems Amt; Gran, i Christians, og Graven (Gronvin, maaskee rettere
Granvin) i søndre Bergenhuus Amt. Herhen høre ogsaa de efter Lunde opkaldte
Gaarde, paa hvilke Kirker endnu findes. Saadanne Gaarde, Lande kaldede,
har man i Budskeruds, Bradsbergs og Stavanger Armen Pa·a Gaarden Lande,
i Bøgstad Sogn, i Søndfjord, nordre Bergenhuus Amt, har ogsaa, efter Ber-
gens Kalvskindsbog, været en Kirke (Lundar Kirkia). Disse Gaardes Navne
udledes rimeligen af det gamle norfke Lundr, en Lund. Mærkelige idenne Hen-
seende ere især de Gaardsnavne, som begynde eller endes med ve, og derhosere
tagne af Træers Navne, Lunde eller Skove. I det gamle Norske betyder ve,
som bekjendt, en Helligdom, et Offersted, et fredhelligtSted. Man finder dette
Ord sat i Begyndelsen af Stedsnavne, saasom Ve-aa, Ved-yde (veey), og-til-
lagt i Enden, f. En sove (hosve), 6e·lleve. · Et saadant mærkeligt Gaard-s-
navn er Mørkve. Af dette Navn gives der en Gaard paa Voss i søndre
Bergenhuus "Amt, og ligeledes i Aggershuus Stift. Dette Navn maae
udledes as det gamle Norske mørk, Skov, og det ovenansorte ve. Det bety-
der altsaa en hellig Skov. I Huldasaga nævnes en knorkved Skov 17),
hvilken hellige Skov ligeledes omtales i Hervørs og Heidreks Saga, Cap. 46,
17 og 18. Paa de her exempelviis« anførte norske Gaarde, hvorpaa Kirker-
endnu findes, og paa mange af de flere norske Gaarde, som ere opkaldte efter
Træer, er det sandsynligt, at’ hellige Lunde eller Træer have existerer i Forti-
den. Ekkrem, et Gaardsnavn som ikke sjelden forekommer i Trondhjems Stift,
synes ogsaa at pege hen til hellige Egetreeer, der have staaet sammesteds. Af
dette Navn gives der i Thingvold Præstegjeld paa Nordmør i Romsdals Amt
3 ved Siden af hinanden liggende Gaarde, den ene kaldet Ekkrem, den anden
«Tve-Ekkrem og den tredie Tre-Ekkrem. Paa dem alle findes Egetraey som
voxe srodigen, og paa den sidstneevnte Gaard skal der, efter et Sagn, have staaet
»-) Mitllers Sagabibliothek, 1 D., S. 364.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
