Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om et mærkeligt Birketrire i Sogn. « 325
3 udmærket store Egetraeer i Nærhedens as Husene... Disse ere nu af Ælde ud-
døde, men Skud spire dog end-nu frem af Rødderne. . Dette Gaardsnsavn Tre-
Ekkrem som, efter gamle Beboere-3 Fortælling, tilforn skal have væretTre-Eger,
betyder ligefrem «sde tre Eges Hjem-C det- samme som Thdskernes Dreieneischen, hvor
man antager’ at- Druidiske Træer have staaet. Hvorfor Minder om deslige hellige
Lande og Træer i Norge nu er saa dsunkelt og nbestemt, kan’ man let begribe.
Træerne selv, om de end vare blevne staaende urørte som andre Træ-er i Almin-
delighed, maatte dog i de 8 Er 9 Hundrede4 Aar, som ere forløbne sidert de- ·i
Hedenskabets Tid holdtes hellige, forlæ—ngst have været henvisnede, fortorrede og
·forraadnede. Men der er ingen Grund til at antage, at de christne Reforma-
torer her i Riget mere end andensteds have skaanet slige Levninger af den helden-
ske Troe. Det er høist sandsynligt, at de Konger, som besordrede den christne
Lære-3 Indførelse i Rorge, have kjendt de Bud, Paverne saavelsom verdslige
Fyrster til forskjellige Tider- havde udgivet om hellige Træers Tilintetgjørelse i an-
dre Lande, og at de have troet at tjene den store Sag, for hvilken de ivrede,
ved at gaae frem paa samme Maade. Om Oluf Trygvesen og Oluf den hel-
lige, disse den christne Troes ivrige Forsægtere her iRiget, veed man, at de ikke
gik lempeligt frem, men at de brugte Vold og Magt, hvor Forestillinger intet
ndrettede, opbraendte Gudehusene, nedbrode og omsthrtede Idolerne og Offerste-
derne som fandtes paa aaben Mark 1s). Intet Under altsaa, at de hellige Lun-
de og » Træer, ja endog Mindet om dem, efterhaanden ere forsvundne. Mere
Normændenes Vedhængerl ved gamle Fordomme- og Skikke er ikke ubekjendt.
Man har, som sorhen— anmærke-t, seet, at enkelte Personer, i afsides liggende
Districter, næsten" lige indtil vore Dage ere vedbleone med at dyrke Steenbille-
der i Smag. Paa samme Maade have Andre vel ogsaa hemmeligen listet sig
til at holde hellige Træer i Agt og Ære. Et saadant er vistnok Virken paa
Slinde. Ikke langt derfra, paa Gaarden Fimmereide,.i Sogndals Præstegjeld«
hvor der, efter Bergens Capitels Skindbog, har staaet et Capel, skal ligeledes
findes en Esp, og paa Gaarden Quale i samme Præstegjeld, hvor der ogsaa
sordum har været Kirke, et Fyrretræe, som paa samme Maade holdes i Anseelse
og Hævd. Noget længere ude i Sognefjorden, paa Gaarden Bale i Legangers
U) Fian Magmtssens Bidrag til vort-. Archæol, S. 82.’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
