Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 1 - Två hittills otryckta uttalanden - 1. af Wergeland - 2. af Welhaven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
norske Ord o g Böininger, saa kan dog vel ingen Förnuftig andet
’ end troe, at han vel veed, at disse dog kun af Enkeltmand
fremsaet-tes forslagsviis, saaledes at de ansöge om Andres offentlige
Aner-Igendelse af sin naturlige Borgerret. Först da ere disse forsvundne,
men gienfundne aedle Stene fra vor egen Berghall indloddede i vor
Sprog-genius’s Diadem; — desvaerre mange af dem gjenfinde il^ke
det Hul, hvori de engang passede saa skjönt i Faedrenes Tid! Men
paa en saadan lid kunne dog vel Herr R—ts’ Yttringer neppe
passe; — de ligne mere hine fantastiske, der undslap den
over-spaendte Skraek og den nationale og personlige Uvilje, som skabte
Fem-isen og ikke bluedes ved selv i Norge parricidisk at haane
Modersmaalets helligffte Röster. Dog herledes de ikke derfra hos
den svenske, men baade er det rimeligt, at han har ladet sig som
ivrig ^Estheticus slaae plat af de forfaerdelige Skrig isaer fra Syd om
indtraengende Barbari i Norge, og at den samme noget
indskraen-kede og servile Aand, som har Deel i at udstöde dem der, virker
hos ham til at troe dem og saaledes bona fide at forstaerke dem.
Var ikke dette Sidste Tilfaeldet, at en faelleds Iignende Aand maatte
have Iignende Virkninger, skulde man forundres mere over fra
svensk Mand at höre den Normand bebreides, som arbeider for og
vil, at Norges politiske Selvstsendighed maa ligesom i Sverige, der,
ved kjaekt og itide at tjltage sig sin, reddede og udviklede sit
for-traeffelige Sprog og sin Literatur, have en Selvstaendighed i enhver
aandig Hensende til nödvendig Fölge — en lid, hvorved Individet
dog gjör sit Faedreland og alle Videnskabelighedens isaer den
skjön-nes Republiker en större Tjeneste end sig selv.
Eidsvold i October 1833.
Henrik Wergeland.
Det andra, af Welhaven författade aktstycket, som
var afsedt för införande i Aftonbladet och som synes vara
skrifvet omkring 1836, innehåller bland annat ett
uttalande om unionen,« hvilket säkert skall ådraga sig mycken
uppmärksamhet, eftersom det, mutatis mutandis, kan
tillämpas på förhållandena i innevarande ögonblick.
2.
En anonym Fremstilling, hvormed Morgenbladet sögte at
kor-rigere Herr Overskous Synsmaader af nogle norske Anliggender, har
faaet Flads i ”det sjette Aftonbladet”, hvor den ledsages af et par
Anmaerkninger, hvilke dbg ikke indeholde stort andet, end de naive
XJdtryk af en Anerkjaendelse og et Bifald, som den taenkende Laeser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
