Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 1 - Två hittills otryckta uttalanden - 2. af Welhaven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
over almindelige Hjernespind. Man skal, i den Tid, da nDanomani”
var et Yndlingsudtryk i visse Munde, neppe finde en eneste trykt
norsk Linie, hvori Danmark haevedes paa en ntilbörlig maade, o g
paa vort Lands Bekostning, medens det er let fra denne Epoche at
samle et helt literairt Repertorium for Smaedelser og ubeföiede
Ud-fald mod den forrige Broderstat. Man fingerede formel ige
Intriger, der fra dansk Side skulde gaae nd paa at holde Norge i
en aandelig slavisk Afhaengighed, man udsaae enkelte Norske, der
stempledes og forfulgtes som Agenter for denne Propaganda, man
forvanskede aabenbare Fakta, hvor det kun paa nogen Maade lod
sig gjöre, man levereréde falske Beretninger om den Modstand og
Kul de, Norges literaire Yirksomhed mödte i Danmark; man drev
dette Uvaesen saa laenge det var muligt, indtil det maatte briste i
sin egen Vindighed. Ingen skal med noget Held kunne benaegte
denne Fremstillings Sandhed; thi den hviler, som sagt, paa
Doku-menter, der ere alles Eiendom, og jeg kan hvert Öieblik
frem-lsegge dem.
#Det er ikke vanskeligt at forklare dette Phaenomen. Det
intager ganske ligefrem sin Plads mellem vore Dages Udskeielser af
en misforstaaet Patriotisme. Man vilde bortvise denne uomtvistelige
Sats, at Norge, trots sin Emancipation som Stat, dog, i en
Sprog-eenhed, er . amalgameret med Danmark, man vilde af vor politiske
Selvstaendighed danne en barok konseqvense, og drage den som en
Skranke gjennem et aandeligt Slaegtskab, der hvarken kunde
for-ringe eller true Friheden af vor nye Forfatning. Anslaget var
af-sindigt, om ei for andet, saa dog fordi det var uudforligt; men det
var ogsaa i sin Grnnd fordaerveligt. Vor äandelige (Ekonomi skulde
forarmes, om det lykkedes at udparcellere denne Faslleds-Literaturs
allerede snaevert nok begraensede Mark; Norges literaire
Produktion, skulde, ikke mindre end den materielle, lammes, om den kun
havde sit eget Marked; og for saavidt kan man med god Grund
paastaae, at den Aand, der udtalte sig i denne söndrende Iver, blot
kunde traede i Förbund med Raahed og Vankundighed. — Der
ligger da en dobbelt Usandhed i den Maade, hvorpaa Anonymen har
sögt at affaerdige denne Sag, i det han giver Striden et falskt
Ud-gangspunkt og forvansker dens Vaesen. Her var ingenlunde Tanke
om at faegte for danske Intresser. Det gjaldt kun at frede om en
snnd og naturlig Udvikling af Norges gjenvundne Kraefter.
Det er ikke uden Modbydelighed, at jeg gaaer over til den
Del af Anonymens Fremstilling, hvori det har behaget ham at
in-blande min Personlighed. ,Her er atter Tale om dette mit Forhold
til Henrik Wergeland, der er blevet saa skjaevt betegnet, og som
man under de mest iöinefaldende Opdigtelser har benyttet til at
t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
