Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Häfte 1 - Två hittills otryckta uttalanden - 2. af Welhaven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
#
svaerte Reenheden af mine Hensigter. Jeg opponerede mot W:s
lite-raire Retning og gjorde det af varm Intresse for.det begyndende
aandelige Liv i mit Fsedreland. Til Griengjaeld herfor satte man
Bagvaskelsens Exstirpator i Bevaegelse mod min Charakter og mit
Rygte, og det uagtet jeg forlod den personlige Polemik, hvortil jeg
paa det Yderste ver udaesket, og underlagde min Modstanders
Skrivter en kritisk Behandling. Naar det heder hos Anonymen,
at ”Nationen holdt ligesaalidet med den ene som med den anden
af disse Kaemper”, da er hermed udtalt en IndifFerentisme, som
man allermindst bör rose sig af. Et Land har intet helligere end
sin aandelige Planteskole, og at behandle denne med fornem
Lige-gyldighed röber enten Slövhed eller Sjelsumyndighed. Havde man
dengang viist Wergelands Straeben en straeng og alvorlig
Opmaerk-somhed, da havde man maaske kunnet standse hans Snille i dets
enorme ForviJ.de!ser og bevaret det for Faedrelandet.
Anonymen indtraenger i sin Fremstilling et Schisma mellem
de norske Studenter, der gav Anledning til Oprettelse af
Studen-terforbundet. Det hedder, at ”et Par Studenter ikke opförte sig
saa peent som nogle andre”. Men den Begivenhed, hvortil hermed
sigtes, var kun noget Tilfaeldigt, den bragte en laenge naeret Uvillie
til Udbrud. Der havde bland Studenterne dannet sig en overspaendt
Forestilling om denne Korporations politiske Betydning, man gik
svanger med Ideer, der vare laante af Tydsklands Burschenthum,
og som maaskee Intetsteds vare mindre anvendelige end her. Disse
politiske Abstraktioner, hvorunder Friheden bliver en skröbelig,
vae-senlös Klangfigur, forvexledes gjennem en umoden Betragtning med
vore reelle Statsindstiftefser; Renomisteriet viste sig i Studenternes
Kreds og blev dobbelt utaaleligt, fordi det i Mangel af nogen solid
ydre Modstand maatte egge sig selv og skabe sig selv Ufred. Af
denne Gjaering dannede der sig et nyt Selskab, der udgav Skriftoet
”Vidar”. Jeg var en af Studenterforbundets Stiftere, men Ingen
skal kunne sige, at jeg overförte min Strid med Henrik Wergeland
i disse Forholde. Det laae i ”Vidars” Plan at undgaae alle
politiske og alle Parti-kontroverser, det havde en reen literair Tendents,
og tre af Universitetets Laerere vare Medlemmer af dets Redaktion.
Anonymen fortaeller, at dette Skrift begyndte med at ”fare lös paa
Henrik Wergeland, fordi han havde optaget Provincialismer i
Skrift-sproget;” men den Af handling, som her udpeges, vai* en reen
vi-denskablig Prövelse af enkelte Literatorers og blandt dem
Wergelands Forsög paa at omdanne vort Tungemaal med en Ordfylde fra
de forskjaellige Bygders Dialekter, og derved lösrive det fra den
dansk-norske Sprogeenhed. Man skal ikke kunne tenke sig et
re-nere Foretagende, end det, at modarbeide et saadant Sprogfordaer-
l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
