Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
neske overfor krav som dets hele naturel frister til
oprør mot. Hykleren, manden som later som han
tror og elsker og ærer hvad han i virkeligheten har
forkastet eller er likeglad med, lever og handler efter
helt andre principper end dem han bekjender med
læberne, er naturligvis ikke nogen type som er sær-
egen for den nyere tid, Middelalderens historie kryr
av politiske hyklere, forræderske fyrster og forræderske
vasaller, svikefulde venner og frænder, — kirkefyrster
og verdslige herrer hykler venskap, mens de pønser
paa forræderi mot hverandre, i klostrene hykler munker
og nonner lydighet og søskensind, mens de intrigerer
ved valgene til stillinger og begunstigelser inden huset
eller ordenen. Men det er forkjært hvis man tror at
selv de mest forvorpne prælater eller prester i middel-
alderen altid hyklet, naar de forkyndte en tro som de
ikke levet efter. Langt de fleste av dem trodde sik-
kert paa det de lærte — og visste hvad de gjorde, naar
de fulgte sin natur som ikke vilde bøie sig under
lærens bud. Det er tildels noksaa misvisende, naar
det har været snak om helvedesfrygten som pisket
middelalderens mennesker; mange ræsonnerte som
Aucassin: «Til Paradis gaar bare de gamle prester og
de lamme gamlinger og krøplingerne som hver dag
og hver nat ligger og kryper sammen foran alterne
og i de gamle krypter ... folk som er nakne og bar-
bente og fulde av bylder, folk som dør av kulde og
sult og elendighet ... Til helvede gaar de skjønne
klerker og de skjønne riddere som er døde i turneringer
og i festlige kriger ... og dit gaar ogsaa de skjønne,
høviske fruer som foruten sine egteherrer har totre
venner, og dit gaar guldet og sølvet og pelsverk og
graaskind og harpespillere og sangere og alle denne
verdens konger. Med dem vil jeg gaa —». Dantes
helvede er det sted, hvor individualismen feirer sine
ytterste triumfer — de fordømte har gitt avkald paa
alt andet end det jeg, som de vilde rendyrke; de
lider straffen for sit oprør mot den Evige Kjærlighets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
