Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
verdensharmoni, men det som de gav sig helvede i
vold for krænker den allkjærlige Allmagt ikke: Fari-
nata degli Uberti er midt i kvalerne den stolte, egte-
skapsbrytersken Francesca av Rimini svæver over hel-
vedessvelget i et evig favntak med den mand som
hun gav sin salighet for at faa tilhøre, Brunetto Latini
som har tændt lidenskapen for skjønhet og visdom og
poesi i saa mange unge sind, og hemmelig fordærvet
den ene og den anden av sine yndlinger med hemme-
lige laster, løper over de gloende sandstrækninger som
«en seirherre i veddeløpet i Verona». Haaneren haa-
ner, Ciampolo som i livet blev rik paa at svindle med
offentlige embeder svindler de smaadjævler som ekse-
kverer straffedommen over ham — «Hvad jeg var i livet,
det er jeg som død», sier Capaneus, gudsbespotteren.
Siden Gud gav menneskene en fri vilje, maa der være
et helvede — for den som elsker sig selv mere end
Gud vilde det være værre at skulle tilbe Ham i him-
melen. Det var middelalderens tanke om den ego-
centriske personlighetskultus — Guds Enbaarne Søn
kom til jorden for at vinde sjælene, ikke for at
voldta dem.
I middelalderen, som nu og altid, var den trium-
ferende Kirkes sted i Himmelen (og den tvinger ikke
sine fiender til at ta del i triumfen)! Kirken paa jor-
den er den stridende Kirke. Men middelalderens stri-
dende Kirke hadde en fuld og levende følelse av Kir-
kens enhet: den lidende Kirke i skjærsilden, den stri-
dende Kirke paa jorden og den triumferende Kirke i
Himmelen er en. Menneskene ikke bare trodde det;
det var noget de følte like ind i sjælemargen. Og
mange av hine middelaldersmennesker som var troende
katholiker og gjorde alle de store synder Kirken ad-
varte mot, haabet vel, de skulde bli reddet allikevel
tilslut, gjennem de fattiges forbønner som de hadde
kjøpt sig ved almisser og ved Kirkens forbøn, som de
ogsaa hadde betalt pr. kontant — likesom den man-
den i evangeliet som var lam, men hans venner slæpte
2 — Undset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
