Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
for bryderi. Saa bad hun om at faa dødssakramen-
terne, tok endda engang avsked med sine barn og gav
dem en døende mors velsignelse. Derefter lot hun sig
klæ i Fransiskanernonnernes dragt og bad pleierskerne
lægge hende paa gulvet paa den matten som hun
hadde pleiet at sove paa, naar hun var frisk, med et
vedtræ til hodepute. Fra det øieblik av syntes hun
at bli baaret ind i enslags ekstase, de, store øinene
stirret op, som om hun alt saa ind i hin anden ver-
den, en og anden gang hørte de som stod omkring
leiet at hun hvisket «Jesus, Jesus», og det lille gamle
ansigt syntes at bli som selvlysende. Med ett var det
som Moder Angela vaaknet av henrykkelsen — hun
saa sig omkring med et sisste kjærlig smil til sine
pleiersker og til sin skriftefar som bad for den bort-
dragende sjæl, og saa sa hun med sin almindelige,
klare og blide stemme: «In manus tuas, Domine, com-
mendo spiritum meum,» Saa utaandet hun.
Det var om kvelden 27. januar 1540, og allerede
samme nat var det utover hele byen at la santa var
gaatt bort. Tidlig om morgenen maatte hendes venner
faa lagt hende paa baaren og sætte hende ind i St.
Afras Kirke paa den anden side gaten, og saa gik
toget av folk som vilde se hende en sisste gang ustan-
selig gjennem kirken — tredve dager blev hun lig-
gende ubegravet, med utildækket aasyn. Imens trættet
korherrerne ved domkirken som hævdet at Ursulinernes
oratorium laa i deres sogn, fransiskanerne som paa-
beropte sig at hun var tertiar i deres orden, og pre-
sterne ved St. Afra som kunde paaberope sig at hun
hørte til deres menighet — om hvor Angela Mericis
lik skulde begraves. Det var et mindre opbyggelig
skuespil som desværre i middelalderen blev opført
svært ofte, naar nogen var død i hellighets ry. Enden
blev at Angelas efterlatte kunde fremlægge en bevil-
ling hun hadde skaffet sig fra Rom, hvorefter hun
hadde faatt lov til at bli begravet i St. Afras kirke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
