Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FE" julefortælling bør ende godt — ialfald hvis den
skal være til et julehefte. Historien kan gjerne
være spændende, heltinden færdes gjennem farlige
situationer og frygtelige lidelser, før den beroligende
slutning kommer. Let bevægede læsere kan gjerne
faa lov til at komme paa graaten litt, men de skal
vite hele tiden at det maa ende godt: tilslut løser
alle vanskeligheter sig op i gammen og glæde — helst
skal det visst slutte med noget slikt som forlovelse
eller bryllup eller julefest med julelys og venner som
finder hverandre igjen efter mange eventyr og lange
skilsmisser. Paa en eller anden maate bør historien
ogsaa forherlige hjemmet og kjærligheten mellem for-
ældre og barn, og det maa ende med utsigten til at
nogen herefter skal leve lykkelig sammen «og hvis de
ikke er døde saa lever de endda.»
Desuten har jeg forstaatt, at en historie til et hefte
av hvilken art som helst maa foregaa i England og
de optrædende ha engelske navner. Godt og vel —
vi katholiker kan ogsaa fortælle spændende historier
om ædle damer og tapre herrer som levet i England
og hadde egte engelske navner. De er litt anderledes
end det sedvanlige «magazine stuff», men det kommer
av at de virkelig har hændt.
Alt i alt synes jeg historien om Margaret Clitherow
passer godt i et julehefte, selv om jeg bare gjenfor-
tæller hvad hendes egne samtidige har berettet om
hende. Det meste er fortalt av folk som har kjendt
den værdige slagtermester Clitherows første unge kone
og sendte sine optegnelser ind til de mænd som i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
