Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
protestantiske inkvisitions dager samlet materiale til
Kirkens heltesaga i England.
Naar katholikerne i England i denne tid ber om
at de engelske martyrers hellighet snart maa bli lyst
for den katholske Kirke over hele verden, saa er det
selvfølgelig ikke for at grave op alle gamle dokumen-
ter som kan præsenteres i retur mot de gamle for-
tællinger, historiske og legendariske, om spansk in-
kvisition og kjetterbaal paa Smithfield. Vi katholiker
vilde ikke ha svært mange undskyldninger, om vi nu
gav os til at bedrive den slags historieskrivning —
tok isolerte foreteelser som er hændt for fem eller tre
hundrede aar siden, rev dem ut av tidsbilledet og be-
dømte dem ut fra ideer og forestillinger som er pro-
dukter av det forrige aarhundredes mentalitet. Hvad
Kirken vil er, at vi mindes martyrerne som forbedere
og forbilleder. Bødlerne og lovene som førte dem til
martyriet har bare interesse forsaavidt som de var
redskaper. Men desuten har denne lille gruppe av
«martyrernes hvitklædte hær» — de engelske martyrer,
rent menneskelig sett en særskilt interesse for os.
Født og fostret i det tidehverv som skolebøkerne
kalder renæssancen staar de forunderlig fritt og for-
domsløst overfor sin tids yngste og livskraftigste fanta-
. sier og overtro, og det er i virkeligheten meget van-
skeligere end at staa frigjort overfor gammel, mumificert
fordom og overtro. De har sett «gjenfødelsens» ny-
fødte fostere ligge i vuggen, omgit av henrykte for-
ældre og tanter og faddere, og uten at la sig forvirre
av ophavets begeistring har de forutsagt, hvad barnet
vilde bli likt, naar det vokste til. For os som lever i
opportunismens guldalder blir de forbilledlige ved sin
trofasthet til døden, ved sin mildhet og styrke som
gjorde at de kunde leve sit liv i uavlatelig bøn og
sindets samling — i fangehullernes helveder, paa pine-
bænken og under galgen. De visste hvad de regnet
for mest værd i verden og lot sig ikke forvirre av
«denne verdens» bekymringer og fristelser, ikke av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
