Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
så
at
r
urt 3
A- 4
184
kostalden. Men er ded da ikke grusomt at menne-
skene skal være saa onde, at de gaar lige til forval-
teren og sier at jeg har sagt, han har sparked hans
husjomfru. Jeg kan dog ikke forstaa, hvad ondt jeg
har gjort de mennesker. Men folk er saa rædsomme
til at tale om hinanden.»
Saa mange ord omtrent sa søster Jørgensen.
Det er jo paa moten at tale op av vægger og ned
av stolper om den nordiske race og dens egenskaper
og særpræg. Ikke vet jeg, om sladderagtighet er en
særegen raceeiendommelighet hos de lyse, nordiske
folk, men visst er det, at det er inden denne folke-
gruppe de synes at være opstaatt, alle de institutioner
og opfindelser som særskilt har til formaal at fremme
og pleie sladder — kaffeslabras og kafferep og five o-
clock-tea og «Kaffeekrånzchen» og kvindeforeninger og
mødremøter, illustrerte ukeblader, den amerikanske in-
terviewteknik og skidt og kanel — og klubber ikke
at forglemme. Jeg vet ikke, om denne mani for at
drøfte andre folks affærer er os medfødt i sterkere
grad end f.ex. de latinske folk. (Kelterne sladrer
ikke, paastaar folk som har levet længe mellem dem,
de digter altid sine skrøner paa frihaand.) Eller skulde
det være at Kirken altid har hatt et godt øie til det ot-
tende bud og folks forhold til dette, som samvittig-
heten synes at være saa merkelig litet vaaken over-
for. Jeg har indtryk av at i katholske land eksisterer
sladderen mere som en vildtvoksende ugræsplante —
bevare os vel, folk sladrer der og, men der er gjort
svært litet, det jeg har kunnet se, for at kultivere slad-
deren som en stueplante og parktræ.
Reformationen har selvfølgelig gjort sit. Den tok
sladderen i sin tjeneste, konsekrerte likefrem en viss
type av sladder til gudstjenstlig bruk. Man tænke
sig bare f. ex. hvad der trængtes for et kvantum av
sladder, før folket rolig skulde finde sig i at klostrene
blev undertrykt og klostergodset — hvorav en stor
del var git og blev brukt for at hjelpe dets egne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
