Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
i sig selv. Han reiser sig, en gang, mange ganger,
og falder igjen og svigter sine egne idealer. Det er
den erfaring som helgnerne har gjort — St. Teresa
og St. Aloysius f. eks. — at i vor egen natur er der
en frygtelig tilbøielighet til at synke, ta med nærlig-
gende, billige tilfredsstillelser som vi inderst inde vet
ikke kan stille os tilfreds, til at skulke (bare for en
gangs skyld) fra en anspændelse — til at bli late og
slappe og kolde, forsimplede og forsumpede. Dogmet
om arvesynden har han aldrig torstaatt, eller han har
tatt historien om Syndefaldet for en jødisk parabel —
i værste fald er han inficert med nogen Rousseauiske
forestillinger om at menneskenaturen er fundamentalt
god, og han opdager, hans egen er det ialfald ikke;
saa maa han vel være et mindreværdig menneske,
en stygg moralsk undermaaler, en svakere karakter
end normal-mennesket (eller specielt forfulgt av skjæb-
nen!) Han tror ikke paa Guds frelsende naade eller
paa naademidler, som kan gi ham kraft til at kjæmpe
videre, haab om at seire. Saa dømmer han sig selv
uværdig til at leve — vælger at henrette sig med
egen haand, mens der endda er litt mod og mands-
ære tilbake i ham. Er det feighet?
Eller et menneske er haabløst sykt — vet at ut-
gangen er viss, han maa dø. Men førend enden kom-
mer ligger der kanske foran ham aar av hjelpeløshet,
sløvhet, idioti. Menneskelig talt skal han selv være
unyttig og ekkel, hans sykdom vil paaføre andre men-
nesker utgifter, det vil bli en plage for nogen at pleie
ham, hans kjære vil pines ved at se hans lidelser.
Bedst at befri dem for en slik byrde som han kom-
mer til at bli. Det er ikke nogen del av hans tro,
at Gud frelste verden ved at dø paa et kors, St. Pauls
ord om at «utfylde i sit kjød det som fattes i Kristi
lidelse» er meningsløs tale for ham. At han kan ut-
rette noget bare ved at lide, at de lidelser og byrder
som han kommer til at paalægge andre betyr noget i
Guds husholdning kan han ikke tro (og jeg indrømmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
