Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Meningen er: Allerede Fædrene, de tidligere Generationer,
have antændt Ilden om Morgenen som Budbringer til Guderne.
Agni, der lyser ved IJsbas’ Komme, siges imidlertid ogsaa
at belyse, bestraale Ushaserne. Tanken er omtrent den samme
som vi vilde udtrykke saaledes, at Morgenhimlen fik Genskin
af Ilden. Imod Ushas’ eller Ushasernes’ hvide Flade stiger
Baalets Lue og synes at belyse den i Dæmringen:
Y, 76, 1: Agni belyser Ushasernes Aasyn.
II, 2, 7: Oplys Ushaserne som den klare Sol.
Man kunde paa et saadant Sted oversætte: »Oplys
Morgenerne« (ushas som Tidsbestemmelse) o : »lys om Morgenen.
Men man jævnføre samme Hymnes andet Vers:
II, 2, 2: Mod dig, Agni, skrige Nat og Ushas som i
Staldene Køerne efter Kalven. Du som Lysets Hjælper
straaler for Menneskestammerne gennem de lange Nætter.
I et saadant Vers er Ushas sikkert personificeret.
Saaledes rimeligvis ogsaa i:
X, 8, 4: Thi Du (Agni) gaar forud for hver Ushas, Du
var oplysende de to Tvillinger (o: Dag og Nat).
Forskellige Nuancer opstaa nu af denne Forestilling.
Ved den tætte Forbindelse, der findes imellem at belyse
(== lade skue) og at se, bliver den Sætning: »Ilden belyser
Ushas« til »Ildguden Agni skuer Gudinden Ushas«, saaledes:
IV, 14, 1: Agni har skuet Ushaserne.
IV, 13, 1: Agni har skuet Ushasernes Komme, glad de
Lysendes Gavegivning.
Dernæst udtrykkes det, at Ilden belyser Ushas, ogsaa
saaledes, at Agni straaler med selve Ushas’ Lys:
X, 91, 4: Dine (Agnis) Veje straale som Ushasernes.
VI, 15, 5: Agni, som straaler ligesom med Ushas’Glans.
VII, 5, 5: Agni, Ushasernes og Dagens Flamme.
I, 44, 5 : Du, Agni, er Ushas’ (Morgenens) store klare Lys.
Denne Samtidighed som her overalt er sat imellem Agni
og Ushas, opfattedes imidlertid snart som et Cavsalitetsforhold.
I Virkeligheden er jo den gentagne Iagttagelse af
Samtidighed den eneste Basis for en Opstillelse af Aarsags- og
Virkningsforhold. Idet Mennesket i den vaagnende Civilisations
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
