Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
vi aapnet vort hjem for mennesker uten dan-
nelse.»
Mademoiselle Thalie sukket.
Og mens de runde, gloende kul litt efter
litt blev mørkere, og stølen utenfor paa den
brede «ytre» boulevard tok mere av, gled erin-
dringer og indtryk fra de sidste aar forbi hen-
des øine, som blanke og uttryksløse stirret ind i
kaminen.
Hun tænkte paa de første aarene, da de
bodde i den lille leiligheten nær triumfbuen.
Det var efter hendes fars død — de hadde
endda indtægten av minerne.... Og hendes
fars venner kom efter aftens og hilste paa hen-
des mor ... Og deres gamle bekjendte hadde
endda ikke glemt dem.... Og alle hendes
fars bøker hadde staat i den store hylde over
hans skrivepult — som den gang, han levet.
Og der ute var det, at Théophile en dag
hadde staat i deres stue med et anbefalings-brev
til monsieur le professeur Debrosse.
«Oh, monsieur Sansdoute, min mand er des-
værre død,» hadde madame Debrosse ut-ropt —
«hvilket uheld, min unge ven! Men hvad min
datter og jeg kan gjøre for Dem, det skal vi
gjøre.»
Og da de var blit alene, hadde hun sagt til
Thalie:
«Et smukt ungt menneske, Thalie, — og et
menneske med principper, som kan lade sig se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
