Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
i en respektabel familie. Din papa vilde ikke
lukket sin dør for ham.»
Saa var monsieur Sansdoute begyndt at
komme i deres hjem .... Mens madame De-
brosse sat ved vinduet og sydde sin canvas, sat
han og Thalie ved bordet og la patience. De
la om hinandens lykke og deres hænder rørte
hverandre. Det hadde været en yndig tid .....
Madamoiselle Thalie la haanden forsigtig
over øinene. Og hun satte sig nærmere kami-
nen, som frøs hun.
+++. Men ulykkesdagen kom — den store
ulykkes-dag, som bragte budskapet om minerne.
Hvor kunde det være mulig? Likesom hun og
hendes mor hver søndag gik til messe, — like
visst hadde de gaat til det lille kontor hver
maaned og hentet sin dividende. Saaledes hadde
hendes far ordnet det for dem. Kunde det da
være mulig, at det ikke skulde vedbli til tidens
ende?” Var det forbi? Var der ingen fler
anvisninger at faa” Madame Debrosse sat sam-
mensunken i sin stol ved vinduet og rørte ikke de
kulørte uldnøster. Mademoiselle Thalie hadde
graatt, saa hendes lommetørklær blev røde ....
seres Det lille kontor var lukket — de hadde
selv været henne og set det. Det skulde ikke
aapnes mer. Det var noget galt med minerne;
alle de mennesker, som hadde sine penge i mi-
nerne, tapte disse penge.
«Min gud, min gud, er der da ingen ret-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
