Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
Hadde hun ikke læst etsteds om en sulte-løn?
O, ubarmhjertig og nidkjær var samvittigheten
over hende, som ørnen over sit bytte!
Hun burde sende fjæren tilbake ...
Retour? Kunde fru forhenværende fransk
konsul Salmeyer være sig bekjendt at sende
noget tilbake paa det vis — til Frankrikes
hovedstad? Nei, det kunde hun ikke for sin
avdøde mands” skyld, det kunde hun ikke for
sin forhenværende stillings skyld. Endda sat
hun paa villaen og hadde en position, i det
stille, at vaake over!
Fru Honoria Salmeyer løste ind fjæren. Og
la den i sit store linnetskap.
Der laa den helt til paaske. Da kom Ras-
mus" kone paa visit i ny vaarhat. Vel var
Rasmus Salmeyer nu firmaets chef og hans kone
byens første dame; men det var noget iøine-
’ faldende ved maaten, Rasmus’ kone i klær og
hatter understreket dette, — noget utfordrende,
som jog blodet op i fru Honoria Salmeyers
kinder — — — —
Fru Honoria Salmeyer satte selv fjæren paa
sin beskedne hat. Og gik i kirken med den —
for at høre den bekjendte pastor Vargen præke.
Men hvilken præken fik hun ikke høre! Til
hende — til hende Honoria, Salmeyer, talte den
fremmede prædikant, — hvert ord, som utgik
av hans mund, hadde truffet hende midt i hen-
des skjælvende hjerte! (Og fra hendes hode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
