Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
«syk» igjen. Vanstel og uorden var der ogsaa
med alting, endda Regitze strævet alt hun kunde,
naar hun var frisk, for at gjøre det bra for barna
sine. Men hun hadde ikke lag med noget; stygge
og triste var stuerne med de vakre gamle møbler,
blomsterne døde i vinduerne, maten smakte under*
Hg seigt og flaut og næringsfattig; ofte var den
ogsaa daarlig og knap, fordi hun ikke kunde faa
pengene til at strække til. Og hun saa i en slags
resigneret fortvilelse, hvordan hendes to deilige
lubne unger hermde i byen blev gustne, tynde og
opløpne som planter i en kjelder.
Ogsaa om farens forhold hadde Torkild faat
besked det første aar han bodde i gaten. Det gik
slik til:
Han hadde trivdes svært godt i Teresegaten
den første vinteren, hadde faat venner i massevis
og levet herrens glade dage ute paa løkkerne om*
kring, slos og gik paa ski og slog ball da vaaren
kom, og bekymret sig ikke stort om hvordan det
var hjemme. Han var svært stor og sterk for sine
ni aar dengangen. Hans bedste ven var en gut
som bodde i bakgaarden, Arne Sevaldsen.
Arne var litt ældre end Torkild, stor og lys
og pen, kjæk og snild, og Torkild elsket og beun*
dret ham, ydmyg taknemlig for han fik være
sammen med ham. Årnes far var som Arne, bare
mere fuldkommen og merkværdig eftersom han
var voksen. Han var pianoarbeider. Forfærdelig
snild mot barna var han; engang hadde han hat
dem med sig i Nordmarken og engang til Trold*
vand. Men Årnes mor avskydde Torkild like saa
4 — Sigrid Undset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
