Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
for øine jeg skulde se paa mit egetbarn? Omjtg
synes jeg maatte skamme mig for det i mit hjerte,
hvergang det kom troskyldig og vakkert og var
glad i sin far. — Om jeg skulde tænke naar jeg
saa dig stelle med det — ikke at du og ungen
var det vakreste syn i verden og jeg en lykkelig
mand — men at regnestykket mit gik op —»
«Aa Torkild. Du kan være viss paa, du vilde
glemt alle de tankerne dine, naar vi først hadde
faat et barn —»
«Kanhænde. Men det har jeg da ialfald lært
tilslut — man faar indrette sine handlinger efter
det man føler og ikke efter hvad man tænker en
seiv eller nogen anden muligvis kan komme til at
føle engang i tiden —
— løvrig —» han lo kort og haardt. «Mere
konsekvent har jeg da forresten ikke været end
at om skjæbnen hadde villet —. Og da hadde
jeg vist kommet til at bli skjæbnen svært tak*
nemmelig —»
Rose hadde reist sig:
«End jeg da? Tænkte du aldrig paa mig — ?
Du som vet hvor jeg glædet mig, hvor jeg læng=
tet efter det lille barnet. Hvor jeg var grænseløs
fortvilet da det døde! Synes du du hadde ret til
at bedrage mig for det bedste som livet kan by
en kvinde —. Jeg er ikke skapt for at være gift
uten barn jeg — saa meget maa du da kjende mig
ialfald. Jeg skulde hat en hel ungeflok om mig —»
«Du kan vel vite,» sa Torkild svakt, «helt
til den sidste tiden —. Jeg har vel tænkt — eller
haabet — det skulde bli anderledes mellem os —»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
