Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
305
«Skal jeg si dig hvorfor. Hvorfor alt siden vi
blev gifte har betydd mere for mig end for dig
bestandig —.»
«Jo for du er meget mere følsom end jeg —,»
avbrøt hun.
«Nei det er ikke bare det, Rose. Eller, jeg har
været meget mere følsom, som du sier, fordi jeg
har visst, at ansvaret for det hele laa paa mig alene.
For igrunden var jeg klar over, allerede før vi
blev gift, hvor løst funderet det hele var —.
— Da du forlovet dig med mig, ser du, saa
indsaa jeg jo i virkeligheten godt, at det var ikke
dine følelser for mig, som pludselig var undergaat
nogen forandring. Det var ikke saan — du bare
ønsket det skulde været slik. For du var saa utilfreds
med dit liv, slik det artet sig, og du længtes saa
intenst efter en forandring, at du tilslut indbildte
dig, den var der —.»
«Dengang jeg sa at jeg elsket dig — og jeg
trodde det seiv — da trodde du det altsaa ikke?
Eller du visste jeg bedrog mig seiv —»
«Aa du vet jeg visste det ikke saan bevisst,
som jeg nu snakker om det. Det var bare et in*
stinkt — jeg følte ikke lykken som noget selvfølge*
lig, jeg følte den som en chance — den eneste jeg
hadde hat eller vilde faa nogengang. Til at vinde
dig helt, mener jeg. Jeg elsket dig jo saa grænse*
løst, det vet du. — Og jeg trodde at kanske naar
vi blev gift —.
Hadde jeg stolet paa at du elsket mig dengang,
saa var det kanske gaat anderledes. For hadde
jeg ikke hat den evige lille tvil — eller frygt —
20 — Sigrid Undset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
