Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
inderst inde — saa var jeg jo aldrig blit saan som
du kalder saa nærtagende. Det er nok sandt som
du sa mat — jeg har ligget under for en syk
drift, gang paa gang, til at rive op og se om det
hadde slaat røtter. Endda jeg visste vel, der kan
ingenting gro da —.
Alle de aarene jeg hadde elsket dig forgjæves
hadde jo gjort sin virkning paa mig, forstaar du.
Igrunden har jeg visst altid manglet selvtillid, naar
det gjaldt dig —.»
«Men Torkild,» sa Rose sagte. «End de tider,
som vi da har hat indimellem — da alt likesom
var saa harmonisk mellem os — og da hadde ial*
fald jeg det indtryk, at du var fuldt ut lykkelig.
Og jeg syntes seiv i øieblikket, jeg var det jeg og
— og at jeg elsket dig. Har du glemt det?»
«Aa nei. Det har jeg nok ikke. Jo jeg var
lykkelig indimellem. Men aldrig saan at jeg over*
bevistes av det seiv. Om at nu hadde jeg dig
helt, skjønner du. Reaktionen kom altid før eller
siden. Jeg følte at mit tak i dig glap.»
«Jeg vet det,» sa hun sagte. «Det var jo det
jeg mente, da jeg sa, jeg vi lde bli anderledes.
Jeg vet ikke — jeg tror det var enslags aandelig
dovenskap — sluskeri av mig. Hvergang ikke
du gjorde vort samliv glad og festlig for mig —
saa gjorde jeg ingenting for at bevare det, som
var blit. Det er det jeg mener, naar jeg sier, at
nu vil ogsaa jeg sætte al min kraft ind paa at du
skal bli lykkelig med mig —.»
«Jeg forstaar. Men det hadde du ikke kunnet
Rose.» Hun merket med et sting av smerte, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
