Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
Aksel saa indover mot byen og aaserne, som
morgendisen laa fin og perlemorfarvet over. Men
Agda lænet sig frem, med underarmene hvilende
paa rælingen, hænderne holdt skjødesløst om ro*
senbuketterne fra Torkild og kandidat Bruun, det
andet vidne fra bryllupet. Torkild iagttok, hvor*
dan baade stillingen, stemmen og smilet var til*
sigtet klædelig, utvungen og sikker.
«Ja husk nu paa hvad du har lovet mig da
Torkild — skrive litt flittig til os.»
«Ja — men saa maa jeg faa høre litt fra dere
og da engang imellem!»
«Det kan du være sikker paa det. Ja Aksel
er ikke nogen større skribent det vet du jo. Men
jeg skal nok skrive flittig og fortælle, hvordan det
gaar os —.»
Hun tok sig bra ut, endda ansigtet var litt
fetladent og manglet bestemte træk, huden graa og
med grove porer. Men hun hadde et søtt, friskt
smil. — Med den elegante hat paa der gyldent far*
vede håar, den litt fyldige figur i en svært smag*
fuld, enkel reisedragt og med det tilstræbt korrekte
væsen var der over fru Agda akkurat det som
Torkild husket at Betzy i gamle dage brukte at
kalde «ekspeditricesveis».
Torkild hadde været paa farten med Aksel og
Agda hver eneste aften siden den kveld paa Hol*
menkollen. Han syntes rigtig godt om sin sviger*
inde, gudbevares, der var ingenting at si paa hende
Ingenting at si om hende heller. Det var vel bare
saan, at efter det Aksel hadde fortalt om hendes
skjæbne, hadde han uvilkaarlig ventet sig, der skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
