Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
333
paa en eller anden maate være noget særpræget
ved hende. Men det var det der ikke var. Hun
var snild, hun var forfængelig paa det ordinæreste
kvindelige vis, den maaten hvorpaa hun dægget for
og tyranniserte det mandfolk, som var blit hende
beskaaret, var typisk for det store gros av kvinder
i alle samfundets lag. Hun hadde hat sine -
relativt — uskyldige historier, før hun traf Aksel,
det var Torkild viss paa og det kjendte vel sik*
kert Aksel til, og ingen av de to mænd regnet
hende det tillast. Slik hun var blit behandlet, var
det bedst at hun var som hun var, overfladisk og
letsindig. Saalænge de fleste mennesker blir be*
handlet ondt, er det et gode, at de fleste menne*
sker ikke reagerer synderlig sterkt hverken mot godt
eller ondt. Agda var akkurat som hundrede andre,
og man maatte si det var bra, siden hendes skjæbne
ogsaa var hundreder av andres.
Men Torkild hadde allikevel vondt av sin bror.
Han blev staaende og vifte, saalænge han end*
da kunne skjelne det mylder av smaa hvite prik*
ker, som rørte sig langs rækken av det store damp*
skib. Han tænkte paa fjorden, hvor lyseblaa og
blank og fin den laa utefter nu i solskinnet, med
kystens karm av lave aaser, nakne graa svaberg og
mørk, lun skog om smaa røde og hvite hjem,
hvorfra piperøken stod ret tilveirs nu i den stille
søndagsmorgen. Han syntes han visste, hvordan
Aksel maatte være tilmode, mens han reiste forbi.
De sat vel oppe paa det øverste dækket nu i
kurvstolerne. Han kunde tænke sig lille Agda,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
