Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - XIV - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350
Elskede, elskede, hvisket han ut for sig mot de
mørke graner og den blekblaa nathimmel.
Han ante neppe seiv, hvad hans hjerte hadde
faat lyttet ut av Betzys passiar —.
XV.
Torkild hadde allerede i paasken, da han fik
Doris’ brev om, at hun var kommet til Kjøben*
havn igjen, bestemt at til sommerferien vilde han
reise ditned og besøke søsteren. Men han skrev
ikke noget om det til hende.
Hvorfor han netop vilde komme overraskende
undgik han at gjøre sig seiv rede for. Han for*
søkte at indbilde sig, det var for om han muligens
skulde ombestemme sig og reise paa jagt iaar og*
saa — eller om Doris kanske seiv tænkte sig en
tur hjem.
Først i august fik han fri og tok dampbaaten
til Kjøbenhavn. Og samme morgen han var an*
kommet, efter han hadde fundet sig hotel, skiftet
klær og spist frokost, gik han ut til hendes adresse
i Holsteinsgade.
Det var en straalende sommerdag. Turen ned
gjennem sundet hadde været henrivende — om
damperen den evige vrimmel av hvite, solbelyste
maaker, der skrek og kredset og lot sig dumpe
ned i den lyse, glitrende sjø; den evige perlemor*
skinnende dis laa over den lave kyst med vind*
møllerne paa bakkerne og villaerne i vandkanten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
