Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
351
— med ruterne av gule og grønne marker mellem
mørkladne løvgrupper og en og anden smekker
fabrikskorsten pekende ind i den sølvfarvede him*
mel. Og om Torkilds øre sang sjøvinden sin
evige danske sang.
Og som hver gang han hadde været i Danmark,
blev han ogsaa nu slaat av byens blondhet, da
han stod paa sporvognen og kjørte ut til Øster*
bro. Dens lyse let og dens rike smykker av grønt
og blomster, grønt i parker og anlæg og forhaver,
blomsteraltaner og blomsterkasser bortover ieieka*
sernernes graa flater. De smaa sjøer paa Østerbro
laa som speilbrikker og lyste hvite av sol med sin
bord omkring av huser og trær.
Han stod av paa Triangelen og spurte sig frem,
til en ung pike, der stod og pumpet sin cykkel —
et spædt, magert pikebarn med mørkeblaa cykkel*
lue og en rosenrød sommerkjole, der saa ut som
den hadde været baldragt ivinter — paa hans
forespørsel meddelte, at Holstensgade var «første
gade åt høgre handen».
Han gik nedover en uendelig lang gate av støv*
farvede, høie hus — de kjøbenhavnske leiekaser*
ner av ukalket mursten, som oprindelig har været
gul, men i byluften hurtig blir lavagraa. I denne
gaten var der hverken grønne trær eller iorhaver,
alting var bare av bittesmaa firkantede graa sten,
to endeløse husrækker muret op av millioner smaa
graa stygge sten, smaa graa sten til brolægning
under føtterne. Naar den muntre vind oppe fra
de store færdselsaarer kom en sving nedigjennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
