Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den gejstlige digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de handler om Karl den gode, greve af Flandern, Knud
den helliges søn, der i aaret 1127 blev snigmyrdet i en
kirke i Brugge; de to begræder den fromme greves død,
den tredie fortæller om mordernes straf. I denne sammen-
hæng kan ogsaa omtales en dansk klærks klagesang over
Valdemar Sejrs og hans søns fangenskab10). En begiven-
hed som ærkebispen af Canterbury Thomas Beckets mord
har gjort et dybt indtryk paa samtiden og beklages i mange
gejstlige digte. Om en forfatter for øvrigt har været munk
eller en ikke-klostergiven klærk, er det naturligvis ikke al-
tid muligt at afgøre; aand og tone er ofte ganske den
samme. Fra klostrene udgik endelig det gejstlige skuespil,
der blev af stor betydning for udviklingen af den drama-
tiske kunst.
Munkevæsenet har haft sin mission i verden11). Da kul-
turen var sunket saa forfærdelig dybt, som tilfældet var ved
overgangen fra oldtid til middelalder, hvilke aarsager nu
end denne nedgang havde (de var saare mange og skyld-
tes ingenlunde blot den gamle Romerverdens „frygtelige
usædelighed", som mange ynder at deklamere over), kunde
klostrene gøre deres nytte. De fredede om de smuler, der
var lævnede fra den tidligere store kultur, de gav i raa og
forvildede tider de fattige og fortrykte nogen hjælp og be-
skyttelse, de dyrkede med iver bogafskrivning og en vis
grad af videnskabelighed, de fik betydning for kunstens ud-
vikling, og de lærte barbarerne haandværk og agerbrug.
Men da kulturen atter steg, og nye tanker møjsommeligt
begyndte at arbejde sig frem, fungerede munkene som for-
trinlige lyseslukkere. Valdemar Vedel, der ellers synes at
betragte munkevæsenet med sympathi, indrømmer da ogsaa,
at det var klostrenes angreb, der fik Abailards aand sluk-
ket og skolastiken uskadeliggjort12); de fromme mænd vid-
ste nok, hvad de gjorde, da de kvalte denne tankens lue,
der skar dem fælt i deres sure øjne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
