- Project Runeberg -  Vagantviserne : Træk af middelalderens studenterliv og digtning /
8

(1913) [MARC] Author: Frederik Moth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rædsel for kvinden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

RÆDSEL FOR KVINDEN.
I sin uhyggeligste skikkelse optræder munkevæsenet og
overhovedet kirkens aand i sin opfattelse af elskoven og
kvinden. Den kønslige totalafholdenhed, som var disse
ulyksalige mennesker paalagt som bud, udøvede en forfær-
delig indflydelse paa deres sjælstilstand og bevirkede natur-
ligvis, at deres tanker evindelig kresede om „kødets" fri-
stelser og kampen mod dette utyske. Hvilke lidelser der er
udstaaede indenfor klostermurene under striden med denne
„fjende i ens eget kød", og hvilken usundhed og unatur de
arme munkes og nonners forskruede og vanvittige idéer
om denne sag har ynglet, er det umuligt at maale. Enkelte
fromme mænd var saa overfølsomme, at de ikke kunde
taale at se en kvindes ansigt i kirken eller deres egen le-
gemsnøgenhed uden at berøres kønsligt deraf, ja en helgen
var endog saa ømfindtlig, at hans lig ikke kunde udholde
at ligge ved siden af en kvindes i jorden13). Det var en al-
mindelig antagelse, at hverken Adam eller Eva havde noget
køn før efter syndefaldet14); den kønslige elskov er altsaa
en straf! Grunden til, at Abraham og Sara blev saa æld-
gamle uden at faa børn, var, at han var alt for from til at
sove hos hende15). I den hellige Bernhards og Hugo af St.
Viktors skrifter finder vi tanker fremsatte, der er et næve-
slag i ansigtet paa al sund, naturlig følelse: Først maa lege-
met dødes; saa længe det blomstrer i sundhed og velvære,
er sjælen en træl af dets lyster eller ligger dorsk hen un-
der dets mæthed; har man et sundt og stærkt legeme, maa
man kæmpe imod det som mod en farlig fjende af sjælen
og arbejde paa at nedbryde det; naar legemet er afkræftet
af faste og nattevaagen, rykkes sjælen snarest hen i him-
melske aabenbaringer, og medens kødet svider under svøbens
slag, fornemmes ofte den lifligste forsmag paa himlens lyst1
6
).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Mar 1 22:23:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagant/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free