Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rædsel for kvinden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med poetiske skrivelser (i hvert fald officielle), glemmer de
naturligvis ikke at kaste skarn paa elskoven, fremhæve
barnefødselens smærter, barneplejens besvær og ægteskabets
misligheder og stille nonnelivets renhed som en straalende
modsætning hertil24).
Det har sin interesse at se, hvad en saa fremragende
mand som Johannes af Salisbury, der døde 1180 som bi-
skop af Chartres, mener om disse ting. Johannes havde i
sin ungdom hørt Abailard, han var ikke munk, og i lær-
dom kunde næppe nogen samtidig maale sig med ham;
han var i mange henseender en saare forstandigt døm-
mende mand. Ikke des mindre fælder denne lærde biskop,
der virkelig var en af middelalderens største stjærner, sam-
me dom om den kønslige kærlighed som munkene; han
sammenstiller smagfuldt fraadseri og elskovslyst, der ifølge
ham begge er dyriske: „den første synes at have svinets
urenhed, den sidste bukkens stank i sig.“ Om ægteskabet
siger han saa nogenlunde det samme som Neckam, om end
med noget større maadehold. Hvad kvinderne angaar, er
han tilbøjelig til at tro, at mange af de historier, der for-
tælles om dem, er løgn; men dog giver adskillige af dem
en god og nyttig lære, og saa meddeler han selv efter Ro-
meren Petronius fortællingen om „matronen fra Ephesus",
en ældgammel, oprindelig østerlandsk novelle25).
Saaledes var de klostergivnes og i det hele kirkens offi-
cielle opfattelse af forholdet mellem mand og kvinde. At
virkeligheden ikke altid svarede hertil, og at hverken mun-
kenes eller nonnernes dyd altid var helt engleren og vaske-
ægte, vil vi senere faa nærmere at høre. Her maa imidlertid
indskydes lidt om maaden, hvorpaa klostrene rekruteredes.
Mange adelige sendte deres mindre kraftige smaadrenge i
5_7 aars alderen til klosterskolen, i hvilken nu disse til
Gud „ofrede børn“ (pueri oblati) opdroges til vordende
munke26); disse kunde i hvert fald, hvis de senere forfat-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
