Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rædsel for kvinden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tede „contemptus mundi“er, umuligt af egen erfaring kende,
hvad de skrev om, saafremt de da ikke havde været paa
forbudne veje. For resten gaar disse triste versificerede
skarnbøtter saa temmelig i samme lire, næsten efter en ved-
taget recept. Mangen fattig, men begavet dreng kunde lige-
ledes finde optagelse og blev maaske senere til en stor
kirkens mand. Smaapiger overgaves paa samme maade og
i samme hensigt som drengebørnene til nonneklostre, naar
forældrene ikke mente at kunne opdrive en passende med-
gift til dem. Det hændte vel ogsaa, at fader og moder „of-
rede" deres børn til Gud for at sone deres egne synder
(højst moralsk!). Mange tyede til klostrene, naar verden
gik dem imod, eller familiehensyn gjorde sig gældende; ad-
skillige forhen glimrende og glade verdensbørn iførte sig
munkedragten, naar de mærkede alderdommen nærme sig
og frygtede død, dom og Helvede. I trosbegejstrede tider
kunde desuden askesens aand faa magt over mangen ung
mand og kvinde, der da forsagede verden for muligvis en-
gang for sent at angre det. Den udsigt til forsørgelse, de
rige klostre bød, kunde ogsaa drage adskillige.
Trods sit officielle munkepræg var middelalderen allige-
vel livsglædens tid; dens mennesker var, saa længe de le-
vede i „verdsligheden", ofte elskværdige og muntre, stun-
dom uartige, ja ustyrlige, men altid let bevægelige børn. De
nød livet, saa længe verden ikke gik dem for haardt imod,
uden at lade sig synderligt anfægte af de sure hængehove-
ders dystre bodsprædikener. De var i reglen for sunde til
at besmittes af de klostergivnes rædselsfulde livsbetragtning
og forrykte moralske anskuelser. Hvor stor skade alt dette
senere kan have anrettet, og hvor meget af vor tids daar-
ligdom der muligvis flyder fra denne kilde, er et andet
spørgsmaal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
