Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den satiriske digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ord en anden udlægning. Kældermesteren kunde nok have
lyst til at bytte sin gamle, arrige og enøjede husholderske
bort mod en ung, smuk kokkepige, hvilket vækker støj-
ende munterhed i hele forsamlingen. Den sidste taler slaar
hovedet paa sømmet ved følgende udtalelse:
Til det rent umulige ingen mand man binder;
Kyskhed ej hos kirkens mænd, som I véd, man finder.
Altsaa: Vi beholde vil vore tjenerinder.
Derpaa følger præsternes møde, der ser ud til at være
en senere bearbejdelse og udvidelse af „Præsternes sam-
menkomst“. Argumenterne er noget lignende, men en kende
grovere. Én præst erklærer: „Hvis man tager min tjeneste-
pige fra mig, vil jeg holde mig tre smukke tøse udenfor
mit hus.“ En anden bemærker: „Jeg skal sige eder, men
,sub rosa’ (o: idet jeg stoler paa eders diskretion): Hele
denne text med kommentar giver følgende udlægning efter
bogstaven: Dette biskoppens saa fromme paabud vil ikke
blive til skade for borgernes hustruer. Hvis biskoppen vil
forbyde, at hver har sin kvinde, vil han om kort tid se
hele kirkens kor fuldt af hellige — horkarle/4 Den sidste
taler holder paa følgende deling af samfundets virksomhed:
Bønderne skal arbejde, ridderne kæmpe og klerikerne
fremfor alle elske.
Hvilke resultater Innocens III’s bud har kunnet opvise
i England og andre lande, er mig ubekendt. Et andet mid-
del, der ses at være anvendt mod konkubinatet, var at
ramme det gennem de aldeles uskyldige præstesønner ved
at nægte dem adgang til kirkelige stillinger130). Men hver-
ken disse eller andre midler hjalp i længden. Præstekon-
kubinatet vedblev at bestaa og var i hvert fald i Tyskland
en aabenbar kendsgærning lige til reformationstiden. Senere
blev kirketugten skrappere, saa at forsyndelser mod kysk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
