- Project Runeberg -  Vagantviserne : Træk af middelalderens studenterliv og digtning /
86

(1913) [MARC] Author: Frederik Moth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den satiriske digtning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VAGANTVISERNE
gru, burde han uden betænkning høre messen af deres
mund127). — Som man ser, forkynder denne lignelse en
lære, der gaar stik imod de satiriske digteres, men var
meget praktisk for kirkens mænd.
At forbudet mod præsteægteskab var den egentlig grund
til hele elendigheden, vilde kirkens ledere naturligvis
hverken se eller indrømme. Cølibatet skulde overholdes,
og den sikkerhedsventil, som konkubinatet afgav, vilde de
asketiske ivrere (stundom var de tillige gemene hyklere1
2
8
))
ogsaa have stoppet. Pave Innocens III, der selv var stærkt
gennemtrængt af den kønslige askeses aand, gentog paa
Lateransynoden 1215 det gamle forbud mod præsternes
ægteskab eller konkubinat, to begreber, det ofte var ret
vanskeligt at skelne imellem; thi præsten og hans kon-
kubine levede sikkert i mange tilfælde et meget net familie-
liv. Fra den tid stammer de to engelske protestdigte, der
er oversatte s. 187—92. Det første forsvarer sin sag med
overbevisning og varme og gør et saare godt indtryk ved
sit sunde og forstandige syn paa de menneskelige forhold;
det forkynder aabent og ærligt og med ikke ringe humor
de skæbnesvangre følger, et saadant unaturligt bud vil med-
føre. Det andet digt er ikke fuldt saa rent i tonen; det er
aabenbart stemt for, at præsterne faar lov at beholde deres
koner, men det forsømmer ikke lejligheden til at gotte sig
lidt over de arme Guds mænd, der har saa forskrækkelig
svært ved at undvære kvindelig omgang. Det betydeligt
længere tredie digt129) har kun til hensigt at gøre løjer
med de kvindekære præster, der for øvrigt synes at tage
sagen med ro og at være mest tilbøjelige til at betragte
hele den hellige sædelighedsrummel som mundsvejr. Digtet
falder i to dele: Først holder domkapitlet møde for at tage
.stilling til sagen; en gammel, udlevet mand er villig til at
afskedige sin tjenestepige, men han møder en harmfuld
protest fra kantorens side og søger skamfuld at give sine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Mar 1 22:23:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagant/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free