Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den satiriske digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
raadet. De satiriske digtere har i hvert fald grumme meget
at fortælle os om de dele.
At for det første klostertugten stundom lod meget til-
bage at ønske, skildres saare vittigt i en Goliardvise om
„abbedens visitation"131). Naar den fromme fader vil inspi-
cere datterklosteret, sender han først brev med paalæg om,
at alle brødrene skal møde ham i en avlsgaard paa vejen,
hvor han vil holde rast. Her møder man ham med brød,
vin og fisk og fører ham ind i huset, hvis gulve er be-
strøede med siv og blomster, medens bordet er fint dæk-
ket. Efter et langt ophold, der koster mange penge, rider
han til klosteret for at visitere, og her begynder han med
at inspicere sygesalen (rimeligvis fordi den frembyder flest
bekvemmeligheder); her indtager han sit maaltid, her be-
finder han sig bedst, og klosterbrødrenes fattigdom hver-
ken føler han eller tænker han paa. Næste dag skrider
abbeden endelig til visitationen, der dog kun drejer sig om
verdslige ting, men næsten slet ikke om munkenes sæder.
Hvis en from og trosivrig mand taler om ordenens krav,
befaler han ham at tie, hvis han ikke nyder stor anseelse.
I tre dage holder abbeden visitats og spiser hele tiden
godt; endelig udfærdiges der et regulativ, som dog kun
tager hensyn til rene ubetydeligheder. Derpaa lader den
hellige fader sig aarelade, efter at han ved sit eget exem-
pel har anvist brødrene normen for deres levned; det for-
bud, han har udstedt mod nydelsen af kød, har han selv
brudt med sine egne skarpe tænder og sin egen vom. I
sandhed en lyksalig aareladning! thi blodet, der flyder, hid-
rører fra Herrens gods (o: klosterets gode mad). Men hvor-
ledes vil det gaa den slags visitatorer ved den yderste dom?
De vil uden tvivl tie som æsler. Digteren slutter med at
bede sine brødre tilgive ham hans skarpe ord; de vil selv
formaa at skelne mellem kærne og avner; „og bed saa
Gud for mig, at jeg aldrig maa blive prælat."
Vagantviserne 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
