- Project Runeberg -  Vagantviserne : Træk af middelalderens studenterliv og digtning /
117

(1913) [MARC] Author: Frederik Moth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ridder og kleriker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

toriske flitterstads. Efter at hun vidt og bredt har forsikret
sin ven om sin urokkelige hengivenhed, fortsætter hun:
„Saaledes som du har gjort, har jeg gjort: alle fornøjelser
har jeg opgivet af kærlighed til dig; ved dig alene hænger
jeg, til dig har jeg sat alt mit haab og al min tro. Naar
du fremdeles raader mig til at vogte mig for ridderne som
for nogle slemme uhyrer, handler du rigtigt. Jeg ved meget
vel, hvad jeg skal passe paa — for ikke i fælden at gaa
— (quid caveam, ne incidam in caveam); alligevel, skønt
jeg bevarer min troskab mod dig, vil jeg dem ikke al-
deles forkaste, — naar jeg blot ikke bukker under for det,
som du plejer hos dem at laste. — Thi de er al ædel
færds udspring og kilde. — Det er dem, af hvem, om jeg
saa maa sige, høviskhedens love overholdes aarie og silde.
— Men herom har jeg alt talet for længe; — de skal ikke
vor elskov fortrænge. —“ Hun forsikrer endnu engang sin
ven om sin uforanderlige hengivenhed og ender med et
nydeligt lille middelhøjtysk digt, der er oversat s. 268.
Klerikeren svarer, at han ved læsningen af hendes brev
har følt glædens blomster voxe i sin sjæl, som det gaar
marken, efter at vintertiden er forbi. Hvis alle hans lem-
mer blev til tunger, ævnede han dog ikke at svare paa alle
hendes lovord; hvis han helt og holdent omskabtes til en
porøs svamp, formaaede han dog ikke at opsuge saa me-
gen fortræffelighed; kun har hun desværre efter Horats’
ord (Ars. poet. 1 ff.) sat en hestenakke paa et menneske-
hoved eller ladet en for oven skøn kvinde ende i en sort
fisk. — Vi vil ikke følge hans i den fineste stil udførte
beklagelser videre. Saa meget ser man, at han er bleven
dygtig skuffet af sin lille kokette veninde. Hvis hun har
villet gøre ham skinsyg ved sin lovprisning af ridderne, er
det lykkedes hende i fuldeste maal.
Den lærde lille dame svarer som en rigtig spidslærke.
Hun agerer fornærmet, mener ikke, at han har haft spor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Mar 1 22:23:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagant/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free