Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Digtningens former
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
::m„ .
. .
4, . ’■ j*v ‘ V •• -
. ; • -
! «■; : " ! ’ " ■
■ ■ r’.’f*
=•
ri :r
i! i!:!
‘•i
»:
..f-. I i■
:
, , I
’|L:
i
4 V‘JM
/I 1 r
"■■’■i-, . ’i i i r !!
’ - i r
’■
.1
■ 1■
’ 1: 1
’
;U
*
V
v
:■
1
:- ’’ J
!’’
!
i
:-i
1 I
■
"
1
.
ii ;
j i
i
de gamle; men ikke sjælden gaar man endnu videre og
forbinder begge halvvers ved iambiske rim.
Hexametret spiller dog en forholdsvis underordnet rolle
i vagantdigtningen. Langt hyppigere er det rimeligvis fra
Frankrig stammende162) trochæiske vagantvers paa 13 sta-
velser med cæsur i midten:
Midt i aarets blomstertid med sin luft den rene
Fire af disse vers forenes til den saakaldte vagantstrofe,
i hvilken næsten altid samme rim føres gennem alle fire
linier163). I oversættelserne er dette kun rent undtagelses-
vis efterlignet; her rimer versene næsten altid to og to, da
samme udlydende rim i hver af strofens linier vilde volde
overordentlig store vanskeligheder og desuden nødvendig-
gøre større friheder, end ønskeligt var. De latinske digtere
har her en stor fordel ved den mangfoldighed af rim, som
sproget i sin middelalderlige skikkelse frembyder. Den
poetiske pryd kan forøges ved ogsaa at forsyne versene
med midtrim (se det s. 213 f. oversatte digt). Undertiden
ombyttes vagantstrofens sidste linie med et hexameter eller
pentameter, der gærne er taget fra en af de gamle digtere.
Foruden vagantstrofen anvender de lyriske digtere mange
andre strofeformer, som oversættelserne forsøger at give
en forestilling om. Ogsaa her har det ofte været nødven-
digt at lade rimet forbinde to linier i stedet for fire som i
originalen; men for øvrigt er dennes rytmik næsten altid
fuldkommen overholdt. Stroferne kan en sjælden gang være
tredelte som i den provencalske, nordfranske og middel-
højtyske digtning (sml. ovenfor s. 25); men dette er dog
undtagelser. Ret hyppigt bestaar et digt af forskelligt byg-
gede strofer; denne form stammer fra den gejstlige sekvens
og gaar igen i den middelhøjtyske „Leichw
. Et exempel
frembyder det s. 236 f. oversatte digt. Klerikernes rimkunst
er ofte beundringsværdig; saaledes gaar i C. B. nr. 98
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Mar 1 22:23:57 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/vagant/0136.html
