Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversættelser - Egentlig vagantdigtning - Vaganternes ordenssang - Skriftemaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fastende maa ingen bort fra sit herberg gange;
Er man pengeløs, skal først man en skærv forlange:
Tit man ved en enkelt mønt rigt sit eje øger,
Naar med lykken man i pagt spillets held forsøger.
Ingen maa mod vinden gaa, naar han er paa rejse;
Er han stedt i fattigdom, skal han dristigt knejse:
En, som sørger for hans tarv, sikkert snart han finder;
Efter nød er glæden størst, sorg og kummer svinder.
Lad enhver, I kommer til paa jer vej, erfare,
Hvorfor I paa hver mands dont tager ivrigt vare:
„Skurk til skam og god til gavn, ædel færd til fromme,
For at skille brav fra skælm monne hid jeg komme.“
Jeg har i det væsentlige fulgt Giesebrechts strofeordning. — *) Denne strofe
omfatter i originalen 6 vers; men 4 og 5 er enten uægte, eller ogsaa er ret-
telser nødvendige. I „Gaudeamus" p. 4, hvorefter oversættelsen er læmpet lidt,
er dette parti af digtet stærkt forandret. — 2) Originalens ordspil (secta—sectatur)
er gengivet efter fattig lejlighed. — 3) Ergo hic et hec et hoc ei preponatur. Sml.
s. 189,i). — 4) Der sigtes til tiendekornet. — 5) Marchiones; skal vel betyde folk
fra Mark Brandenburg. Denne strofe synes at være en senere tilføjelse. — 6) Den
holdtes omtrent kl. 3 om morgenen. — 7) Meningen med dette komiske forbud
er, at enhver uden indvending maa afstaa vams eller kappe, hvis spillet gaar
ham imod.
1 Medens jeg i sjælens dyb føler harmen syde,
Skal med bitter spot mit ord til mit hjærte lyde:
Skabt af svagt og usselt stof, der kun lidet vejer,
Ligner jeg et blad, der let sig for vinden drejer.
2 Mens det paa den vise mand er et sikkert mærke,
At til bo han vælger sig klippens grund den stærke,
Lignes kan jeg daare stor ved en flod, der rinder
Rastløst og i samme seng aldrig hvile finder.
r
SKRIFTEMAALET.
(ACHIPOETA’S 10. DIGT).
(Carmina Burana p. 67 ff. og Th. Wright: Poems of Walter
Mapes p. 71 ff.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
