- Project Runeberg -  Vagantviserne : Træk af middelalderens studenterliv og digtning /
218

(1913) [MARC] Author: Frederik Moth
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversættelser - Ridder og kleriker - Elskovskonciliet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Men om kærlighed vi mener ikke just, hvad nys blev sagt;
De, der ridderidræt øver, sluttet har med os en pagt.
Deres ridderfærd os huer, deres kælenskab en lyst
Er for os; mod dem er rettet hver en higen i vort bryst.
Os det gælder, naar de viser mandemod paa kampens dag;
For at vinde os til eje, for at høste vort behag
Ingen møje haard de frygter, ikke død, ej heller saar;
Dem til kærester vi kaarer, de alene prisen faar.
Deres held og deres glæder er for os en lykke stor;
Deres modgang, deres kummer steder al vor lyst til jord.
Lige siden jeg fik ævnen, kun til dem jeg har mig holdt,
Og bestandig jeg begærer, indtil hjærtet bliver koldt,
Riddersmanden tro at tjene, der mig tjener tro igen.
Bedre huer mig end læsning mig til ham at give hen.
Slig en virksomhed at øve mer end psaltret6) fryder mig;
Ham jeg glad i favnen tager; regelen7) kan gaa sin vej.
Riddersmanden frit har adgang til vor hal og til vor gaard;
Vore marker, som til græsning bedst sig egner, rede staar
For hans hest, som godt vi kender; frit den drikker af vor brønd.
Dette liv os højlig fryder, og vort ord med kraft og fynd
Hævde skal, at intet levned mere lysteligt vi ved.
Det vi ved erfaring prøved og besvor med hellig ed.
Derpaa talte en ganske ung pige:
Lidet kun vi hidtil øved, lidt vi prøvet har vor magt;
Mest vor hu jo stod til blomster og den første roses pragt.
Dog kun den vor gunst vi skænked, der var os som klærk bekendt.
Dette for vort kald vi holder, didhen er vor tanke vendt,
At i fuldest maal vi klærken ret til vilje være kan
Og ham al den lykke give, som ved kvinde faar en mand.
En anden gav hende sin tilslutning:
Vor beslutning er den samme, ved vort løfte fast den staar,
Om end andre kvinders tale heri haardt imod os gaar.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Mar 1 22:23:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagant/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free