Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anmærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144) litteratus tamen affatim, sed nec bene morigeratus nec bonis
moribus informatus.
145) nou minus impudenter quam imprudenter.
146) ad detestandum, non approbandum aut imitandum.
147) W.: S. P. I, p. 98. Mærk navnlig følgende med de for tiden
karakteristiske satiriske etymologier:
Si „caput" a „capio" vel dixeris a „capiendo",
Tune est ipsa (sc. Roma) caput, omnia namque capit.
Sic declinando „capio, capis", ad capiendum
Retia laxavit, retia longa nimis.
148) Se den overordentlig interessante skildring hos Heiberg: Et mis-
lykket Renaissancetilløb, s. 20 ff. (Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning,
Nr. 11).
149) W.: S.P. I, p. 108.
150) W.: S.P. I, p. 146: Tractatus Nigelli contra curiales et officiales
clericos.
151) Heinrich von Melk: Priesterleben, 104: Mit wol getånen wiben
Sol niemen spiln wan pfaffen. Wir wellen unser dine schaffen: Ir låien,
ir sult uz gån.
152) Udg. af Giesebrecht i Munchener Sitzungsber. III, 1873, s. 128 ff.
153) Schreiber: Die Vaganten-Strophe, s. 68—80, lægger stor vægt
paa, at klerikerens dragt er sort (str. 29 og 37), og antager, at forfatteren
var en Benediktiner fra det 12. aarh.’s sidste tiaar. Hans bevisførelse
er dog overmaade svag, og tiden vistnok for sen. I CB. nr. 34,s synes
der at sigtes til dette digt som noget almindelig bekendt.
154) Barbazan: Fabliaux IV, 354 ff. (De Florence et de Blancheflor) og
Méon: „Nouveau récueil" I, 353 ff. (Hueline et Aglantine). Schreiber an-
ser det latinske digt for en bearbejdelse af de franske; men dette synes
mig dog lidet sandsynligt. W.: Mapes, p. 331 ff. meddeler en engelsk
oversættelse af „Phyllis og Flora" fra dronning Elisabeths tid.
155) Udg. af Wattenbach i Haupts Zeitschr. XVIII, 1875, s. 457 ff. W.
anser bl. a. begge digtes stærke angreb paa drengekærligheden for et
tegn paa, at de er af samme forfatter. Schreiber mener, at „Phyllis og
Flora" og „Ganymedes og Helena" er af samme digter.
156) Mone: Anzeiger flir Kunde der teutschen Vorzeit, 1838, VII, 287
ff, nr. 23. Oversættelsen er noget afdæmpet, thi originalen er ofte meget
frivol: Str. 6: Si te miles equitat, amor me nobilitat. Str. 7, der er al
deles korrupt, har jeg forsøgt at faa mening i ved følg. læsemaade: Ut
ultra non hæsitem, — me legas in militem! o zoy cay sice! sine,
tibi militem! — amoris ne despice, — sed respice militem!
157) Lachmann u. Haupt: Des Minnesangs Fruhling, s. 221 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
