Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM LIVSANSKUELSE
27
lykkelig eller ikke; det er egentlig ganske ligegyldigt; det væsentlige ligger et helt
andet Sted: i det spændte og det afspændte. Det sløve, det trætte, det afspændte:
det er det onde; og det gode: det er det spændte; det faste og sikre Tag i sig
selv; den dybe Opmærksomhed overfor Livet. Lad saa Sorgen og Glæden komme
i anden Række. Det interesserer mig lidet. Den der vil gøre sit Liv til en god
Handling, det er den, hvis beskedne Viden er denne ene: at i Bestræbelsen for
den hele og fulde Optagethed af Livets Vilkaar ligger det menneskeligt
værdifulde.
Lykken og Ulykken: hvor bruger ikke Menneskene Ordene forskelligt. Man
vilde komme dybere ind i Kundskab om Livet, naar man altid huskede, at intet
Ord har en fast Form; naar man, første Gang man hørte en Ukendt tale, saa paa
hans Ord, som man ser paa de første Ord af et fremmed Sprog. Man kender
ikke deres Betydning, før man kender hans Sprog. Men vi er saa tilbøjelige til at
tage udvendigt paa Ordene; det er det letteste; vi kender saa godt Lyden af de
gængse Ord, og naar vi saa hører dem, underlægger vi dem ogsaa straks den
Betydning, vi er vant til at give dem; i Stedet for at sætte deres Udtydning i
Forbindelse med den Personligheds Væsen, som har udtalt dem. Saa vilde vi komme
hinanden nærmere ind paa Livet og lære hinanden bedre at forstaa og ikke komme
til at begaa den Uretfærdighed mod hinanden, i Anledning af hvilken Tor
Hedberg comisk fortvivlet udbryder i Gerhard Grim: Om någonsin du tänkt en
egen tanke, så bed till Gud att icke. du får lefva, till dess du får igen den som en
fras! Det er jo ikke Ordene, der gengiver et Menneskes Væsen, det er jo den
Sammensætning, de faar i hans Tale, eller snarere, som Maeterlinck en Gang
har sagt, den Tavshed som omgiver hans Ord, den Tavshed i hvilken de er svøbt,
den Tavshed som giver hans Ord den Farve, som de kun har. i hans Mund, og
som viser, at de er hans og at de kommer nede fra hans Sjæls Værksted, som
aabenbarer os, at det er hans egne Ord, hvor ofte vi saa end kan have hørt deres Lyd.
Ordene er jo ikke som Mønter, der har en een Gang for alle præget Betydning, de
er jo aldrig de samme hos de forskellige Mennesker. Vil man forstaa Menneskers
Tale, maa man længere ned, ned til det Sted, hvor Ordene begynder at leve,
hvor de bliver et Udtryk for et Menneskes Væsen. Ned i hans Tavshed. Som
Goethe siger i Vilhelm Meister: Ordene er gode; men de er ikke det bedste; det
bedste kan ikke tydeliggøres i Ordene. Altsaa: vil jeg forstaa de Mennesker, jeg i mit
daglige Liv er kommen i Berøring med, vil jeg forsøge at blive klar over mit
Indtryk af deres Forhold til mig og mit til dem, er det ikke nok, at jeg lytter til deres
Tale og kender deres Ord. Jeg maa om bag ved Ordene, jeg maa ned til det Sted
i deres Sjæle, hvorfra Ordene stiger op; jeg maa ned til deres Tavshed. Eller med
andre Ord: der er altsaa et Forhold mellem Menneskene, som er dybere end det,
Ordene kan udtrykke og gentage.
Men lad mig nu standse et Øjeblik for ikke at miste Traaden i min
Tankegang og løbe uden om min Erfaring. Det første Indtryk, jeg fik, da jeg kom ned
i min Ensomhed, derned hvorfra jeg fik Udsigt ud over mit daglige Liv, var
altsaa det om Menneskenes underlige Talen om Lykken. Det førte mig over i det
andet: at Menneskene bruger Ordene forskelligt. Og derfra endelig naaede jeg
ned i den Bevidsthed: at det dybeste Forhold mellem Menneskene ikke ligger i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
