Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HENRIK SCtlOUBOB
GURA
Det var i den Time mellem Nat og Morgen, da alt levende sover, da selv
Forbrydere og Mørkefugle bedøves af Stille og tages ind i Ligheden for
alle. Tiden vendte sit Ansigt bort. Det var begyndt at graane i Luften.
Sønderfra kom der en Taage drivende frem over Stubmarken, som laa
overtrukken med kold Nattefugt. Og da Skyen var et Stykke inde over den forkomne
Ager, sænkede en Flig sig og svøbte tøvende rundt, til den blev hængende som et
Slør paa en Knage i Luften. Skyen drev videre frem over andre vaade Agre.
Men det var Gura, der blev tilbage paa Marken. Noget holdt hende fast. en
gammel Erindring, netop her over denne elendige forladte Mark.
Før Solen kom, dirrede der en kold Bølge langs Jorden, en Frysning — den
sneg over Marken, og alle smaa Draaber hvidnede til Isfnug. Da Solen stod op,
var Marken skimlet af Rim.
Gura stod endnu stille med sænket Hoved, som kunde hun ikke fange det,
der var kommen hende i Sinde. Endelig rystede hun paa Hovedet ad det evig
glemte og gled skraat hen i Luften.
Gura var ganske alene. Hun holdt sig midt i Skellet mellem Dag og Nat og
rejste sagte frem. Hvor hun kom, mødte hun Stilhed. Men da hun traf over
Kirkegaarden, tøvede hun ogsaa der, indtil Lyset indhentede hende. Hun hørte de Døde
lukke Øjnene op nede i Gravene — det lød som Tagdryp, naar det ene Dryp
overhaster det andet. En lille Stund endnu, da begyndte den kolde, bitre Jord at tone
og summe bevæget, alle de døde sang klart nede i deres hule Kister.
Gura hævede sig lodret op og gik i en stor Bue ind i Mørket længere
vester-paa. Etsteds i et Kær laa der et ensomt Hus, dér trak Gura ind og lagde sig under
Taget. Det var en Kreaturfold, og den stod øde. Væggene var tømret af
Forskallings-fjæl, og da Solen kom op, faldt Lyset ind gennem Sprækkerne. Lysstænger faldt hen
over det sumpede Gulv, Straa og Planterester blev synlige. I Hjørnerne pippede
enkelte blege Græsspirer op. Det var som om der lurede nogen uden for Væggen
og kiggede ind, Lyset skar og vendte sig i store Straalebundter, Dunkelheden laa
svanger med uhyre Former — der kunde svæve et rundt frit Legeme, et Øje,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
