Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GURA
45
udenfor; eller der laa et Væsen paa alle fire og spejdede ind — det Væsen, man
dør af at se.
Gura rejste igen. Hun naaede Havet, lagde sig forover og gled glat frem.
Bølgerne anstrængte sig og rakte efter hende og sank atter tilbage. Og Gura naaede
frem til Byen, hun lagde sig ind over den just i den dumpe Time, da alt synes
forsvundet, da al Lyd er forstummet.
— Mens jeg sov, kom Gura ind til mig, jeg saa hende ligge oppe under Loftet
i mit Kammer. Hendes Ansigt hang lige over mit, jeg saa den lange, skønne Mund,
der var vokset sammen midtad som et Ar. Guras Øjne vendte sig ikke fra mine,
snart var de lyse, snart dunkle. Undertiden försvandt de helt og stirrede endda —
Blikket"lukkede sig og var der dog . . . som et Mørke, der synes at gro.
JOHANNES V. JENSEN
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
