Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ALMINDELIG VALGRET 72
bliver Svaret let. De vil slaa Frakken til Side og vise, at der er ingen Pletter paa
deres hvide Vest. Men nu Venstre?
Ingen vil insinuere, at Venstre skulde kunne lade sig drage med til —
endsige selv tænke paa — en Indskrænkning i den politiske og kommunale Valgret,
vi allerede har. Partiet har under skiftende Former stedse arbejdet for at skaffe
denne Valgret fuldt Hensyn i det offenlige Liv, og Partiet vil utvivlsomt
fortsætte dette Arbejde, til det bærer sin Frugt. Men naar vi ved Tillid til den
almindelige Valgret forstaar en uforbeholden og virksom Vilje til efterhaanden at
gøre Valgretten saa almindelig som muligt, bliver Sagen straks en anden.
Venstres Kærne, dets Førere ude i Landets Kredse og dets fleste
Rigsdagsmænd, hører Gaardmændene til. At disse Mænd stræber at højne Respekten om
den Valgret, Lovene nu tilsiger os, er imidlertid saare forstaaelige efterdi enhver
Forøgelse af denne Valgrets reelle Værdi betyder et Pius til deres politiske
Magtstilling. De danske Gaardmænd har altsaa den behagelige Stilling, at Opfyldelsen
af det almindelige Retskrav, for hvis Skyld de er i Leding, vil gavne dem selv
mere end nogen anden Samfundsklasse. Det er vist det, Hostrup kalder at knytte
Livet til Idéen.
Men hvilken Stilling vil Venstre-Gaardmændene nu indtage, naar det gælder
en Udvidelse af Valgretten, der betyder, at de kommer til at dele Riget og
Magten med en Klasse Medborgere, der hidtil besad en mere beskeden Myndighed i
det offenlige Samliv? Man vil forstaa, at her sigtes til den kommunale Valgret,
og man vil gribe Forfatteren af disse Linjer i Nakken og stille ham Ansigt til
Ansigt med det af Venstre mange Gange forelagte, af og til ændrede Forslag om
den kommunale Valgrets Udvidelse. Og man vil tilraabe ham: Se her ligger
Beviserne ! Men sagtmodig vil han svare, at saadant et Lovforslag kan betyde mange
Ting. Han vil minde om, at naar Estrup blev skældt ud for en
Grundlovs-bryder, rejste han sig op og raabte Leve Grundloven! Og kaldtes han en arg
Reaktionær, drak han en Skaal for Frihed og Fremskridt. Og Forfatteren vil antyde,
at det kan godt hænde, Lovforslaget havde en stærkere Vilje bag sig, da Berg
forelagde det første Gang, end det har nu.
Vi skulde næsten tro, at der findes Rigsdagsmænd af Venstre, som har stemt
mod Forelæggelsen af Lovforslaget om den kommunale Valgrets Udvidelse, og
at Andre kun har stemt derfor ud fra det ikke fantastiske Haab, at der ikke i første
Omgang blev Bukser af det Skind, og at de saa siden kunde forbeholde sig alt
fornødent. Uden større sjælelig Anspændelse kan vi ogsaa faa os til at tro, at
disse Standpunkter ikke vil falde i død Jord hos adskillige af de Venstremænd,
der bærer Scepter og Krone i Sogneraad og Amtsraad og Skoledirektioner. Der
gives Venstremænd, som nødigt vil andet Selvstyre end det, der giver dem selv
fuld Magt til at styre.
Nu vil det blive sagt: Men hvordan i al Verden kan de Venstremænd, der en
Menneskealder igennem har kæmpet mod den priviligerede Valgret i Landstinget,
gøre sig skyldige i den Inkonsekvens at klamre sig til den priviligerede Valgret
i de kommunale Raad! Det skal indrømmes, at Inkonsekvensen er umiddelbart
forhaanden. Men pas paa, at Konsekvensen ikke bringes tilveje ved, at de samme
Venstremænd siger: Vel, saa lader vi Landstinget i Fred og ser at komme ud af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
