Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ALMINDELIG VALGRET
59
det med det store Hartkorn dér, som vi kommer overens med det i Amtsraadenel
Der er slet ingen Grund til at more sig saa højrøstet over Grev
Ahlefeldt-Laur-vigs Artikel i .-Ølandenes Dagblad«, hvori han taler om en konservativ Bondestand
som Regeringsparti i jævngod Forstaaelse med Godsejerne.
For det første er Godsejerne utvivlsomt mere misfornøjede med de
Embedsmænd, der regerer, end de nogensinde før har været. Dernæst har det store
Hartkorn efterhaanden vænnet sig taaleligt til Samarbejde med Bønderne i Sogneraad,
Amtsraad og Landboforeninger. Godsejerne ser, at Bønderne saamænd ikke er saa
fæle at komme ud af det med, ja, at disse endog, trods deres Flertal, ved
mangfoldige Lejligheder giver de store Jorddrotter de fornemste repræsentative Hverv.
Og Bønderne har paa deres Side høstet lignende Indtryk under Samarbejdet.
Mange af dem vilde tænke alvorligt over Tilbudet, hvis Godsejerne en Dag kom
og sagde: Vi ønsker en Forstaaelse mellem Jer og os. Vi gaar med til at ryste
lidt om paa Skatterne, saa den Ende, der tynger Jer, bliver lettere. Og vi arbejder
med paa, at nogle af Eders besindige Mænd kommer til Regeringen. Til Gengæld
skal I blot værge os for nogen Valgrets-Udvidelse eller sligt og saa nogenlunde
bryde den Bro af, der forbinder Jer med Socialister og Landarbejdere og andre af
samme Tønde.
Fandtes der en samlet Godsejervilje til at udtale sig paa den Vis, omend i
mindre tydelige Vendinger, skal man ikke forsværge, at den priviligerede Valgret
i Sogneraad og Landsting en Dag fandt hinanden. Man indvende ikke, at det var
en stakkels kortsynet Politik, der inden føje Tid vilde styrte sammen. For det
første er en reaktionær Politik altid kortsynet; den kan ganske simpelt ikke tage
langt Sigte; dette er Fremskridtspolitikens Sag. Og dernæst findes der ikke
usandsynligt Mænd i Venstre, hvis Ærgærrighed det er blot at regere deres Levetid ud.
Blæse med Syndfloden der kommer efter. Den maa Afkommet om.
Og Faren for denne Reaktion mod en heldig social og aandelig Udvikling i
Landet bliver større, jo længere Tid der gaar, før Venstre naar til Regeringen -
-forudsat at Partiet vil tilbringe Ventetiden i den hidtidige besindige Passivitet ogsaa
overfor Spørgsmaalet om den kommunale Valgrets Udvidelse. Nu gaar jo nemlig
Socialdemokraterne ud i Landet med en Stab af Presse og Agitatorer og giver sig
i Færd med at opdyrke det store Befolkningslag, hvis borgerlige Myndighed
forskært-ses af den priviligerede kommunale Valgret og som ligger og venter paa dem, der
skal kalde det frem til Kamp for menneskeværdige og borgerværdige Kaar.
Ingenlunde mene man, at vi nærer en taabelig Forskrækkelse, fordi
Socialdemokraterne drager ud i Landet og forkynder en demokratisk Socialpolitik og
Læren om Arbejdets Socialisering gennem fri Organisationer. Vi mener tværtimod,
at begge Dele er af det allerbedste, og det ængster os ikke stort, at de fleste
Socialdemokrater i deres Agitation glemmer disse Tings fornuftige Begrænsning. Vi
har ikke synderlig Agtelse for en overtroisk Doktrinarisme, men vi stoler paa, at
Brodden nok gaar af den, naar den kommer paa Ambolten.
Men selv om man ikke er socialistforskrækket, kan man dog særdeles vel
ængstes ved, at det overlades alene Socialdemokraterne at opagitere Husmændenes og
Landarbejdernes store Lag. For det første har de socialdemokratiske Agitatorer tit
et mildest talt mangelfuldt Kendskab til Landboforhold, og for det andet er Ven-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
