Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 IO HVORFOR JEG ER SOCIALDEMOKRAT
Bjærgværksdriftenl, Ølbryggeriet8, Skibs- og Maskinbyggeriet osv. Andre staar
paa Springet til at svinge sig op i Storindustriernes Række; en ny Teknik er
allerede begyndt at trænge ind, Fabriksprodukter er ifærd med at fortrænge
Haand-arbejdet, men Smaaproduktionen kæmper endnu den haabløse Kamp for sin
Tilværelse. Saa er der de Haandværk, som endnu staar helt paa den gamle Tekniks
Grund, men ogsaa de rives mere og mere med af Strømmen, ogsaa hos dem
træder Tendensen til Koncentration stærkere og stærkere frems. Og endelig er der
de Haandværk, som helt sygner hen, fordi de er overflødige under de nye Forhold;
Fabrikerne har forlængst overtaget Produktionen af de Varer, de tidligere
forfærdigede; de staar tilbage i Erhvervsstatistiken som mer eller mindre rudimentære
Levninger fra svundne Tider. — Det hele ligner en Skare, der marcherer fremad
med stærke Skridt, men uden Orden og uden Takt; nogle er langt forud for den
øvrige Flok, snart skiller en, snart en anden sig ud fra Hovedmassen og naar ved
en pludselig Kraftudfoldelse frem i de forreste Rækker; men for dem alle, ogsaa
for dem, der sakker længst agterud, gælder det, at Marschen gaar fremad, stadig
fremad.
Ganske den samme Udvikling i Retning af Koncentration finder Sted i
Handelen. Storindustrien kræver Storhandel; de stadig forbedrede Samfærdselsmidler
danner en bred Basis for den store Handel; og ogsaa i Detailhandelen viser de
store Forretninger sig som de overlegne i Konkurrencen med de smaa, af Grunde,
der er beslægtede med dem, som skaffer den industrielle Storproducent Sejren i
Konkurrencen med Smaaproducenten. Tallene taler derom; i København fandtes
der i 1850 51 Medhjælpere for hver 10 Hovedpersoner indenfor Handel og
Omsætning, i 1870 var Tallet kun vokset til 52, men i 1895 til 145; i Løbet af
25 Aar var det gennemsnitlige Medhjælperantal i et. Handelsetablissement altsaa
vokset med 180 Procent. Men ligesom for Industriens Vedkommende saaledes
tilslører ogsaa for Handelens disse Helhedstal en Række Forhold, som kun kan er
kendes, naar man studerer de enkelte Grene hver for sig. En Forlagsboghandel, en
Vekselérforretning, et Eksportfirma med 3 Medhjælpere kan være Stordrifter i langt
højere Grad end en Manufakturhandel med 6 Medhjælpere. Et overordentlig stort
Tal, rimeligvis det overvejende Flertal af de smaa »selvstændige« Forretninger
og til en vis Grad ogsaa af de store, er fuldstændig blottede for Selvstændighed;
deres nominelle Indehavere er i Virkeligheden fuldstændig afhængige af
industrielle eller merkantile Storforretninger; det gælder de Hundreder af
Cigarhandlere, Brødudsalg, Mælkeudsalg, tildels Manufakturhandler, Restaurationer osv.
At Koncentrationstendensen i Handelen er overordentlig stærk, derom kan der
næppe tvivles,; muligt endog, at Udviklingen her i Øjeblikket foregaar med nok
saa stor Hastighed som i Industrien.
Noget vanskeligere er det at erkende Udviklingsretningen indenfor Landbruget,
fordi her de naturlige Skranker for Udbytningsomraadet hindrer en ubegrænset
11 Tyskland gaar i Aarene 1885—1894 Antallet af Bjergværker ned fra 2100 til 1653, men Antallet af Arbejdere i hvert
Bjergværk gaar op fra 165 ril 2 11 Tyskland gaar fra 1875 til 1895 Antallet af Bryggerier ned med 56,7 Procent. Men denne
Nedgang fordeler sig saaledes, at Antallet af saadanne Bryggerier, der betaler under 300 Mark aarlig i Bryggeskat, aftager med
$2,7 Procent, de, der betaler mellem 500 og 6000 Mark aftager med 26,J Procent, og de, der betaler over 6000 Mark, Kæmpe-
bedrifterne, vokser med 62,; Procent. ’ Talrige Eksempler kunde nævnes fra den københavnske Erhvervsstalistik; i 1880 var der
i Bødkerhaandværket 38 Medbjrlpere for hver 10 Hovedpersoner, i 1890: 49, i 189$: 60; i Bundtmagerhaandvzrket 1880: 12
1890: is, og 189;: 20 osv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
