Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 IO
HVORFOR JEG ER SOCIALDEMOKRAT
Vækst i Produktionen, fordi Udviklingen her, som naturligt er, altid bevæger sig
i et forholdvis langsomt Tempo, fordi endelig Forholdene her ad historisk Vej
har formet sig saa forskelligt i de forskellige Lande. Den rent aprioriske Drøftelse
af det store og det lille Landbrugs Fortrin og Mangler fører ikke til noget; man
kan herigennem naa til et personligt Skøn, ikke til nogen videnskabelig Sikkerhed.
Man maa gaa til Tallene. Men Tallene taler ikke tydelig. De lokale Forhold, de
lagde Skranker for Retten til frit at udstykke eller sammenlægge Jordlodder, det
forskellige Udviklingstrin, hvorpaa Stordriften allerede fra tidligere Tid har
befundet sig, dette og meget andet spejler sig i Forholdene og gør dem uensartede’.
En Tendens træder dog kendelig frem de fleste Steder, hvor vi har nogenlunde
fyldige Tal for et nogenlunde stort Tidsrum. De meget store og de meget smaa
Landbrug vokser efter en større Maalestok end de middelstore; de meget store, det vil
sige dem, der er i Stand til at drive en rationel Stordrift efter moderne Mønster,
og de meget smaa, det vil sige dem, hvis Besiddere ikke er i Stand til at dække
deres Behov med Udbyttet af deres Jordlod, men er nødt til at søge Fortjeneste
som Lønarbejdere for den store Grundbesidder. Vi kan nævne som Eksempel
Danmark. Her vokser fra 1860 til 1885 Herregaardenes Antal med 9 Procent,
Bøndergaardenes med 4, Husmandsloddernes med 39 og de jordløse Huses med
22 Procent. Men medens den stigende Udvikling mod Stordrift ytrer sig i, at
Storgodserne gennemsnitlig vokser i Areal, viser der sig i de middelstore og
navnlig i de smaa Landbrug en stadig Nedgang i Størrelsen af Jordtilliggendet; i 1850
var den gennemsnitlige Størrelse af en Husmandslod i Danmark 0,34 Td.
Hartkorn, i 1860: 0,32, i 1873: 0,30, i 1885: 0,27. Altsaa med andre Ord: den lille
Landbruger bliver mere og mere proletariseret, mere og mere henvist til som
Lønarbejder at tjene sit Brød i den store Landmands Tjeneste, hans Besiddelser
bliver mere og mere kun et Stavnsbaand, kun en Klods om Benet paa ham.
Det er denne stadig stigende Koncentration, der fremtræder fuldstændig
klart og utilsløret i Industrien og Handelen, og ogsaa tydelig spores i
Landbruget, det er den, som er Hoveddrivkraften i hele den moderne sociale
Udvikling, det er den, fra hvem de mangfoldige Ændringer i hele Samfundstilstanden
udflyder. Der er en enkelt af disse, som flygtig skal berøres, fordi den mere end
nogen anden præger sig i hele det moderne sociale Liv. Det er den Klassekløft,
der aabner sig, hvor den nye Produktionsmaade holder sit Indtog, og som æder
sig dybere og dybere ned, jo mere den moderne Produktionsmaade slaar igennem.
Klasseuligheder og Klassemodsætninger har der ganske vist været til næsten alle
Tider, og Verdenshistorien er netop Udtrykket for disse Klassemodsætninger i
deres indbyrdes Kamp og deres indbyrdes Vekselvirkning. Men det
ejendommelige for den moderne Udvikling er Simplificeringen af disse Klassemodsætninger.
Alle Mellemled, alle Overgangsformer udtyndes mere og mere, og Modsætningen
1 Nok saa meget som de direkte Vidnesbyrd om Stordriftens Overlegenhed betyder maaske de indirekte. Saaledes t. Eks.: I
Storhertugdømmet Baden udgør den hvpothekariske Behæftelse af Landbrug, hvis Besiddere har en aarlig Indtægt af under 1000
Mark: 17,4 °/0, tooi —1500 Mark: 15,2 %, 1501—2000 Mark : 10,1 °/0, 2001—3000 Mark : 9,5 %, 3001— 5000 Mark: 8,9 %, over
5000 Mark: 4.6 °/o- — Eller: Fra 1875 til 1880 (altsaa under Landbrugskrisen i Slutningen af Halvfjerdserne) aftog i England i
Arcalomfang Landbrugene under 50 Acres (1 Acres = 10,271 Q Alen) med 0,61 Landbrugene paa ço—100 Acres med
1,15 ° 0. medens Landbrugene paa 100—300 Acres tillog med 1,55 %- paa 300—500 Acres med 3,74%, paa 500—1000 med
S’S9 % Faa °ver 1000 Acres med 11,4 %. Samtidig aftog i de samme Aar de første 5 af de samme 6 Klasser i
Kvægbestand 6 (Faar regnet lig I Hornkvæg) med henholdsvis 7,2 — 9,6 — 7,1 — 3,8 og 0,7 medens den sidste Klasse, de meget
store Landbrug, tiltog med 10,1 ü 0.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
