- Project Runeberg -  Vagten : Tidsskrift for Litteratur, Kunst, Videnskab, Politik /
117

(1900) [MARC] With: Ludvig. Mylius Erichsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 IO HVORFOR JEG ER SOCIALDEMOKRAT



organisationer paa, driver Lønnen i Vejret, skruer Arbejdstiden ned; ovenfra er
der allerede nu gennem Arbejderbeskyttelseslove gjort noget for at sætte en Pind
for de mest barbariske — og mest profitable — Former for Arbejderudsugning,
og efterhaanden som Arbejderne bliver stærkere repræsenterede i de lovgivende
Forsamlinger, vil der sikkert blive gaaet et godt Stykke fremad i samme Retning;
men hvad der i sidste Instans virker deprimerende paa Kapitaludbyttet, er dog
den ændrede Konkurrence.

Konkurrencen begynder mellem Stordriften og Smaadriften; den sidste
bukker under, og Stordrifterne bliver ene paa Valpladsen. Men mellem disse
fortsættes Kampen, indtil man naar til et forsvindende Mindretal af Bedrifter, der i
Reglen vil gaa op i et Kartel, det vil i Virkeligheden sige i en eneste
Kæmpe-bedrift, blot med forskellige Filialer. Ethvert fremskredet Lands økonomiske
Udvikling kan levere Eksempler herpaa. Men Konkurrencen antager ogsaa andre
Former. Ikke blot kæmper den ene Bedrift med den anden, men ogsaa den ene
Gren med den anden. De store tekniske Fremskridt i Bomuldsindustrien sætter
overalt Uldindustrien tilbage; da den Maskine opfindes, hvormed Bobinet-Tyllen
tilvirkes, faar Knipleindustrien et Grundstød. Men hvad man først og sidst
lægger Mærke til, er den Dag for Dag skarpere internationale Konkurrence. Til dybt
ind i det 19. Aarhundrede var England i industriel Henseende Enehersker paa
Markedet; kun enkelte spredte Egne paa Fastlandet, saaledes Belgien og
Rhinegnene, var i nogen Grad med i Bevægelsen. Men efterhaanden, især fra
Halvfjerdsernes Begyndelse, slaar den moderne Produktionsmaade helt igennem rundt
om paa Fastlandet og ogsaa udenfor Evropa; engelske Industriprodukter
underbydes af Industriprodukterne fra Fastlandet, endog i England selv. Markedet
indsnævres for den engelske Industri, og det ene Lands Industri ligger i bitreste
økonomisk Krig med det andets. Saa rejser man Toldmure for i hvert Fald at
sikre sig et indenlandsk Marked, men i de fleste Tilfælde vil det vise sig kun at
være Galgenfrist. For at kunne trives maa Storindustrien være beregnet paa
Eksport; for at kunne eksportere maa man aabne nye Markeder. Englænderne maa
lære Eskimoerne at klæde sig i Manchester Bomuldstøjer og Kineserne at spise
med Sheffields Knive. Det gaar glimrende til en Begyndelse, men det viser sig,
at denne Handelspolitik nærer Slanger ved sin Barm. En saadan nyopdyrket Grund
er som et tveægget Sværd; den begynder med at konsumere, men den ender med
at producere, at producere efter moderne Mønster, i Stordrift, til Eksport. Fra at
være en fed Malkeko forvandler den sig til en farlig Konkurrent. Japan turde være
et godt Eksempel; Evropa tilkæmpede sig med største Besvær Adgang til
Handelsforbindelse med Japan, og hvad er Følgen blevet? At Japan er blevet forvandlet
til en rent moderne Industristat1, hvis Industri efter alle Solemærker at dømme,
inden en Menneskealder er gaaet, vil have slaaet den evropæiske af Marken paa
det asiatiske Marked, og hvem véd — maaske gaar om ikke saa ret mange Aar
Flertallet af evropæiske Kvinder klædt 1 Bomuldstøjer fra Osaka, mens
Manchesterfabrikanterne lukker deres Etablissementer. Det evropæiske Landbrug lider allerede
nu voldsomt under Trykket af den oversøiske Konkurrence; i Australien og
navnlig Amerika producerer man billigere end i Evropa, saa meget billigere, at de ev-

1 Fra 18S5 til 189; 6-dobledes den japanske Silkeindustri og 12-dobledes den japanske Bomuldsindustri.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:47:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vagten/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free